Kapitel 2. Brug af KTurtle

Indholdsfortegnelse

Kode-editoren
Kanvassen
Menulinjen
Filmenuen
Redigeringsmenuen
Vis-menuen
Værktøjsmenuen
Opsætningsmenuen
Hjælpemenuen
Værktøjslinjen
Statuslinjen

KTurtles hovedvindue

Hovedvinduet i KTurtle har to v;sentlige dele, kode-editoren (3) til venstre hvor du skriver Logo-kommandoerne og kanvassen (4) til højre hvor instruktionerne bliver visualiseret. Kanvassen er skildpaddens legeplads, det er på kanvassen at skildpadden rent faktisk flytter sig og tegner. De tre andre steder i hovedvinduet er: menulinjen (1) hvorfra alle handlingerne kan nås, værktøjslinjen (4) der tillader dig hurtigt at vælge de oftest brugte handlinger og statuslinjen (5) hvor du vil få tilbagemeldinger angående KTurtle's tilstand.

Kode-editoren

I kode-editoren skriver du Logo-kommandoerne. Den har alle de funktioner du ville forvente af en moderne editor. De fleste af dens funktioner findes i menuerne Redigér og Værktøjer. Kode-editoren kan dokkes til hver kant af hovedvinduet eller den kan frigives og placeres hvorsomhelst på din desktop.

Du har flere måder at få noget kode ind i editoren. Den nemmeste måde er at bruge et allerede eksisterende eksempel. Du vælger Fil->Åbn eksempler i Filmenuen og klikker på en fil. Filnavnet vil fortælle dig hvad eksemplet er om (for eksempel vil square.logo tegne et kvadrat). Filen du vælger vil blive åbnet i kodeeditoren, og du kan så bruge Fil->Kør kommandoer på koden hvis du har lyst.

Du kan åbne Logo-filer ved at vælge Fil->Åbn....

Den tredje måde er at skrive din kode direkte ind i editoren eller at kopiere/indsætte noget kode fra denne brugerguide.

Markørens position angives i statuslinjen til højre, med linjenummer og søjlenummer.