Kapitel 2. Spil KShisen

Indholdsfortegnelse

Regler

Regler

Formålet med spillet er at fjerne alle fliser fra brættet. Kun to ens fliser kan fjernes af gangen. To ens fliser kan kun fjernes hvis de kan forbindes med maksimalt tre forbundne linjer. Linjer kan være vandrette eller lodrette men ikke diagonale.

Man skal ikke selv tegne linjerne, spillet gør det for dig. Markér blot to ens fliser på brættet så vil de blive forbundet med maksimalt tre linjer hvis det er muligt og fliserne vil blive fjernet.

Husk at linjerne ikke må krydse andre fliser. Hvis du ikke kan finde nogen kan du bruge "vink" til at finde to fliser der kan fjernes. Ved at klikke på en flise med højre museknap vises alle tilsvarende fliser hvad enten de kan forbindes eller ej.

Spillet er slut når ingen træk er mulige. Dette kan forårsages af at alle brikker er væk fra spilleplanen, eller et punkt i spillet nås hvor ingen brikker som passer sammen kan sammenbindes med tre linjer. Visse spil er ikke løsbare. Hvis du vil undgå ikke løsbare spil, afmarkeres punktet Tillad uløsbare spil i indstillingsdialogen.

Resultatet “S” beregnes ved brug af følgende formel, hvor det antages at “n” repræsentere antallet af fliser til stede da spillet startede og “t” står for tiden (i sekunder) det tog at rydde feltet:


S=(n/t)*sqrt(n/84)/0.0014

Hvis du spillede med Tyngdekraft-indstillingen slået til vil denne score derudover blive ganget med to.