Trådrammevisninger

Ortografiske visninger

De ortografiske trådrammevisninger viser scenen som en ortografisk projektion på en af koordinatplanerne.


Trådrammevisning ovenfra

Der er seks typer ortografiske trådrammevisninger:

  • Ovenfra

  • Nedenfra

  • Venstre

  • Højre

  • Forside

  • Bagside

Hver type tegner scenen fra forskellige perspektiver.

Ændring af grafiske egenskaber

Du kan ændre objektegenskaber grafisk med musen i de ortografiske visninger.


Styrepunkterne for kameraobjektet

Skærmbilledet ovenfor viser styrepunkterne for kameraet. Du kan trække styrepunkterne rundt for at ændre kameraernes position og retning.

Hvis en transformation vælges, så tages styrepunkterne væk, og et lille kryds vises i trådrammevisningen. Krydset markerer centrum for skalering og rotation, samt positionen for flytninger. Du kan ændre transformationen med musen ved at trække inden i hele visningen.

Visse objekter såsom den dobbeltkubeformede flække understøtter markering og ændring af flere styrepunkter.

venstre museknapMarkerer et styrepunkt og afmarkerer alle andre
Ctrl-Venstre MuseknapMarkerer eller afmarkerer et styrepunkt
Shift-Venstre MuseknapTræk et rektangel. Alle styrepunkter inde i rektanglet markeres, og alle andre afmarkeres.
Shift-Ctrl-Venstre MuseknapTræk et rektangel. Alle styrepunkter inde i rektanglet markeres.

Valg af visningsvindue

Du kan forstørre og flytte visningen for at ændre visningsvinduet.

midterste museknapFlytter visningen
hjuletForstørrer visningen rundt om musens position.
Venstre pil, Højre pil, Opad pil, Nedad pil Flytter visningen
Ctrl+Venstre pil, Ctrl+Høje pilForstørrer visningen

Kameravisningen

Kameravisningen viser scenen fra kameraets synspunkt.


Kameravisningen

Det blå felt viser hvad kameraet ser når scenen tegnes.

Du kan ikke ændre styrepunkter i kameravisningen.

Synlighedsniveauer

Normalt vises alle objekter i trådrammevisningerne.

Hvert objekt med en trådramme har et synlighedsniveau. Du kan angive et synlighedsniveau relativt til det overliggende objektets synlighedsniveau, eller en absolutværdi. Objekter vises kun hvis de markeres, eller deres synlighedsniveau er mindre end eller lig med det valgte synlighedsniveau for scenen i værktøjslinjen.