artscat

Dette er et enkelt værktøj til at sende rå lyddata til lydserveren. Man skal angive dataformatet (samplingsfrekvens, samplingsstørrelse og antal kanaler). Dette er formodentlig ikke et værktøj som man behøver bruge ofte, men det kan være bekvemt for testformål. Kommandosyntaksen er:

artscat [ flag ] [ filnavn ]

Hvis intet filnavn angives læser programmet fra standardinddata. Følgende flag understøttes:

-r samplingsfrekvens

Sæt den samplingsfrekvens som bruges.

-b bit

Sæt samplingsstørrelse som bruges (8 eller 16).

-c kanaler

Sæt antal kanaler (1 eller 2).

-h

Vis kommandobrug og afslut.