artsdsp

Lydserveren håndterer kun programmer som understøtter aRts. Mange gamle programmer vil ønske at komme direkte til lydenheden. Kommandoen artsdsp sørger for en interimløsning som lader de fleste af disse programmer køre uforandrede.

Når et program køres med artsdsp fanges alle forsøg på at komme til lydenheden /dev/dsp og forvandles til kald til aRts programmeringsgrænseflade. Selv om enhedsemuleringen ikke er perfekt, så virker de fleste programmer på denne måde, omend med en vis forværring i ydelse og latenstid.

Kommandoen artsdsp følger formatet:

artsdsp [flag] programargumenter

Følgende flag genkendes:

-h, --help

Vis kortfattet hjælp.

-n --name = navn

Brug navn til at identificere en afspiller for artsd.

-m --mmap

Emulér hukommelsesafbildning (f.eks for Quake).

-v --verbose

Vis parametre.

Et typisk kald er:

artsdsp -v -m realplay song.mp3

Visse programmer virker bedre med flaget --mmap. Lydenhedens funktioner er ikke alle fuldstændigt emulerede, men de fleste programmer skulle virke. Hvis du finder et som ikke gør det, så indsend en detaljeret fejlrapport så udviklerne kan ordne det. Igen, husk at dette er en midlertidig løsning og noget af en grim hurtigløsning. Den bedste løsning er at tilføje indbygget støtte for aRts i programmerne. Hvis dit favoritlydprogram ikke har støtte for aRts, så bed udviklerne om at sørge for det.