Historien

Mod slutningen af 1997 begyndte Stefan Westerfeld at arbejde med et modulært realtidssystem for lydsyntese. Koden kørtes oprindeligt på et PowerPC-system med AIX®. Den første implementering var meget enkel, men understøttede et flow-system med fuldstændig funktion som kunne gøre sådanne ting som at afspille MP3-filer og sende data gennem lydeffektmoduler.

Næste skridt var at implementere en grafisk grænseflade, så moduler kunne manipuleres grafisk. Stefan havde en del god erfaring med at bruge KDE, så derfor valgtes KDE som den grafiske værktøjskasse, (med viden om at det kunne blive nødvendigt at lave en version med GNOME/Gtk+ også) og dette gjorde at Linux® senere valgtes som den hovedsagelige udviklingsplatform. Projektet, som oprindeligt hed ksynth, omdøbtes til aRts og udviklingstakten øgedes. På dette tidspunkt var projektet næsten komplet, med en CORBA-baseret protokol, dusinvis af moduler, et grafisk modulredigeringsværktøj, C og C++ grænseflade, dokumentation, værktøj og en e-mail-liste og netside med en lille gruppe udviklere. Projektet var kommet et godt stykke af vejen efter kun noget mere end et års udvikling.

Da KDE-gruppen begyndte at planlægge for KDE 2.0, blev det klart at KDE behøvede en kraftfuldere infrastruktur for lyd og andre medietyper. Beslutningen blev taget at tilrette aRts, eftersom det var et skridt i den rigtige retning med en gennemprøvet arkitektur. En ny stor udviklingsanstrengelse gjordes for denne nye version af aRts, frem for alt udskiftningen af CORBA-koden med et helt nyt undersystem, MCOP, optimeret for multimedie. Version 0.4 af aRts indgik i udgave 2.0 af KDE.

Arbejdet med aRts fortsætter, med at forbedre ydelsen og tilføje nye funktioner. Bemærk selvom aRts nu er en central komponent i KDE, kan den bruges uden KDE, og bruges også af programmer som går udenfor traditionel multimedie. Projektet har modtaget en vis interesse fra GNOME-gruppen, som åbner en mulighed for at det i fremtiden kan blive standardarkitekturen for multimedie på UNIX® desktopsystemer.