Byg fra kildekode

Selv om det tager tid, er den mest fleksible måde at bygge aRts selv at kompilere den fra kildekode. Dette sikrer dig at du har en version som er optimalt kompileret for din systemopsætning og lader dig bygge den nyeste version.

Her har du to valg, du kan enten installere den nyeste stabile version som indgår i KDE eller du kan skaffe den nyeste (men måske ustabile) udgave direkte fra KDE-projektets CVS-arkiv. De fleste brugere som ikke udvikler med aRts bør bruge den stabile version. Du kan hente den fra ftp://ftp.kde.org eller et af de mange spejle. Hvis du allerede udvikler aktivt med aRts vil du formodentlig bruge CVS-versionen. Hvis du vil bruge aRts uden KDE, kan du hente en selvstændig udviklingsversion fra http://space.twc.de/~stefan/kde/arts-snapshot-doc.html.

Bemærk at hvis du bygger fra CVS, vil visse komponenter i aRts (dvs. de grundlæggende centrale komponenter inklusive lydserveren) være i CVS-modulet kdelibs, mens yderligere komponenter (f.eks. artsbuilder) indgår i kdemultimedia. Dette vil muligvis blive ændret i fremtiden. Du kan også finde en version i modulet kmusic, det er den gamle version (før KDE 2.0) som nu er forældet.

Kravene til at bygge aRts er i hovedsagen de samme som for KDE. Konfigurationsscripterne bør opdage systemindstillingerne og angive om nogle nødvendige komponenter mangler. Sørg for at du har en fungerende lyddriver-rutine på systemet (enten OSS/Free driver i kernen, OSS-driveren fra 4Front Technologies, eller en ALSA-driver med OSS-støtte).

Mere information om at hente og installere KDE (inklusive aRts) findes i KDE's OSS.