Appendiks A. Installering af aRts

Indholdsfortegnelse

Installér en færdigkompileret binær udgave
Byg fra kildekode

For at kunne bruge aRts skal du naturligtvis have det installeret og køre det på systemet. Der er to metoder at opnå dette, som beskrives i de følgende afsnit.

Installér en færdigkompileret binær udgave

Den hurtigste og enkleste måde at få aRts køreklar er at installere færdigkompilerede binære pakker for systemet. De fleste nyere Linux®-distributioner indeholder KDE, og hvis det er KDE 2.0 eller senere er aRts med. Hvis KDE ikke følger med installationen, kan det findes tilgængeligt til nedtagning fra din operativsystemleverandør. Som et alternativ kan det findes tilgængeligt fra tredjepart. Sørg for at du bruger pakker som passer sammen med dit operativsystem.

En grundlæggende installation af KDE indeholder lydserveren, som tillader de fleste programmer at afspille lyd. Hvis du vil have hele opsætningen med multimedieværktøj og programmer, vil du formodentlig skulle installere yderligere valgfrie pakke.

Bagdelen ved at bruge færdigkompilerede binære filer er at de måske ikke indeholder den nyeste version af aRts. Dette er særlig sandsynligt hvis de er kommet på cd-rom, eftersom udviklingstakten for aRts og KDE er sådan at cd-rom udgaver oftest ikke kan følge med. Du kan også komme ud for at færdigkompilerede binære pakker ikke er tilgængelige, hvis du har en mindre almindelig arkitektur eller operativsystemdistribution, og du må derfor bruge den anden metoden.