Kapitel 7. Ofte stillede spørgsmål(OSS)

7.1. Nøjagtigt hvad er en midi-fil?
7.2. Jeg kan få bedre lyd med en mp3/wav-spiller, hvorfor skulle jeg så bruge KMid?
7.3. Jeg kan ikke få mit AWE-kort til at virke med KMid, hvad kan jeg gøre?
7.4. Jeg vil tilføje en hel mappe til en samling, men at skulle tilføje midi-filerne en af gangen er ikke morsomt.
7.5. Jeg kan ikke følge med i sangteksten, den spilles for hurtigt!
7.1.

Nøjagtigt hvad er en midi-fil?

En midi-fil er en fil som indeholder information om hvordan en sang skal spilles, dvs. den indeholder helt enkelt noderne, rytmen, hastigheden, osv. Dette betyder at samme midi-fil spillet på to forskellige enheder, kan give meget forskellige resultat, præcis som et givet nodehefte kan spilles meget forskelligt af to musikere.

7.2.

Jeg kan få bedre lyd med en mp3/wav-spiller, hvorfor skulle jeg så bruge KMid?

Nå ja, jeg kan ikke tvinge nogen til at bruge KMid, men en typisk midi-fil bruger 50 Kb, mens en typisk mp3-fil behøver 4 Mb (og det er med en komprimeringsfaktor 1:80). Med en god synthesizer kan du også få sammenlignelig lydkvalitet. Desuden kan du ændre individuelle instrumenter, ændre hastigheden på en sang, osv. med en midi-fil, så du har større muligheder for at styre musikken.

7.3.

Jeg kan ikke få mit AWE-kort til at virke med KMid, hvad kan jeg gøre?

Dette kan indtræffe hvis du har en binær distribution (rpm, deb) af KMid. Det sker derfor at KMid kompileredes uden AWE-støtte. Hvis det ikke virker, skal du hente en kildekodedistribution (for eksempel, fra KMids hjemmeside)

7.4.

Jeg vil tilføje en hel mappe til en samling, men at skulle tilføje midi-filerne en af gangen er ikke morsomt.

Jeg er enig. Det er derfor KMid understøtter træk og slip. Åbn blot mappen som du vil tilføje i Konqueror, vælg alle filerne, træk dem og slip i KMid.

Sørg for at tilvalget Tilføj automatisk til samling er aktiveret, så filerne tilføjes til den nuværende samling. Hvis du ikke gør dette, bliver filerne tilføjet til "Temporary Collection".

7.5.

Jeg kan ikke følge med i sangteksten, den spilles for hurtigt!

Du kan trykke på venstrepilen i Tempo LCD'en for at få den til at spille langsommere. Husk at du kan dobbeltklikke på LCD'en for at få standardtempoet tilbage.