Kapitel 4. Midi-kort

Indholdsfortegnelse

Hvad er et midi-kort?
Behøver jeg et midi-kort?
Opret et midi-kort
PATCHMAP-afsnittet
KEYMAP-afsnittet
CHANNELMAP-afsnittet
OPTIONS-afsnittet
Brug af midi-kort

Hvad er et midi-kort?

Et midi-kort er noget som oversætter midi-begivenheder til andre midi-begivenheder.

Det er fuldstændigt nødvendig hvis en synthesizer ikke forstår standardbegivenhederne (dvs. hvis en synthesizer ikke opfylder General Midi), i dette tilfælde oversætter et midi-kort Generelle Midi-begivenheder til begivenheder som synthesizeren forstår.

Du kan for eksempel oprette et midi-kort som ændrer alle begivenheder Ændr patch til piano, til Ændr patch til trompet, så når en sang forsøger at spille en piano, så spilles en trompet i stedet.

Dette kan lyde mærkeligt (hvorfor spille en trompet når sangen er lavet til at spille et piano?), men det er meget nyttigt. GM-standarden angiver at et midi-keyboard skal skifte til flygel når det modtager en begivenhed til at skifte patch til 0, men en ældre synthesizer ændrer for eksempel til en elektrisk guitar når den modtager 0. Dette ældre keyboard behøver at modtage 3 (for eksempel) for at skifte til et piano. Her træder midi-kort ind og skifter alle ændr patch til 0 til ændr patch til 3 og på denne måde spilles virkelig det rigtige instrument når det skal.