Appendiks A. Yderligere information

Indholdsfortegnelse

Noter om visning af MAC-adresse i ad-hoc-tilstand
Sikkerhedshensyn med WEP-kryptering

Dette appendiks indeholder en del yderligere information om ting der gælder trådløse netværk, men som ikke direkte berører KWiFiManager.

Noter om visning af MAC-adresse i ad-hoc-tilstand

Ved første blik synes MAC-adressen i feltet Adgangpunkt at være forkert i ad-hoc-tilstand, eftersom de to første cifre i MAC-adressen er ændret til 02. I virkeligheden er dette en fast indkodet funktion for trådløse netværkskort.

Ofte forbindes et kort til et “virkeligt” adgangspunkt. Så vises den rigtige MAC-adresse. Hvis du ændrer til tilstanden ad-hoc (eller “peer-til-peer”), skal en af maskinerne fungere som server for de øvrige. Den første maskinen som forbinder til netværket, indstiller sig selv til server. Altså ser alle andre maskiner som forbinder til samme ad-hoc-netværk den første som netværksserver. Men eftersom maskinen ikke er en “virkelig” server (dvs. den er ikke et permanent tilgængeligt adgangpunkt), skal klienter være klare over at netværket de forbinder til ikke er permanent. IEEE-standarder for MAC-adresser har en plads reserveret for sådanne (sjældne) tilfælde: MAC-adresser som ikke er alment gyldige har en bit med værdien et som viser at adresserne er “lokalt administrerede”. Bitten er den anden bit i senderækkefølgen, og syvende bit i den logiske rækkefølgen og øger således MAC-adressens første talpar fra 00 til 02.

Du kan sammenligne denne slags adresse med almindelige IP-adresser som ikke er globale, såsom “192.168.*.*”.

Så udviklerne af trådløse netværk blev enige om at give de “virtuelle” netværksservere MAC-adresser i intervallet “lokalt administrerede”. For at lade den virtuelle MAC-adresse forblive entydig, bruger de et lille trick: De ændrede kun det første segment i det trådløse netværkskorts MAC-adresse, og eftersom de tiloversblevne segmenter stadigvæk er verdensentydige, har de en entydig adresse at bruge som netværksserver.