Kapitel 4. Indstillingsfilen

Indholdsfortegnelse

PingAddresses
PingNames
AllowedAddresses
BroadcastNetwork
SearchUsingNmblookup
FirstWait
SecondWait
UpdatePeriod
DeliverUnnamedHosts
MaxPingsAtOnce
Yderligere tre eksempler på filer

Her er et eksempel på en indstillingsfil:

PingAddresses = 192.168.100.0/255.255.255.0;192.168.100.10-192.168.199.19;192.168.200.1;192-192.168-168.100-199.0-9;
PingNames = bb_mail;
AllowedAddresses = 192.168.0.0/255.255.0.0
BroadcastNetwork = 192.168.100.0/255.255.255.0
SearchUsingNmblookup = 1                #forsøg også med nmblookup
FirstWait = 30                          #30 hundrededels sekunder
SecondWait = -1                         #kun et forsøg
#SecondWait = 60                         #forsøg to gange, og vent 0,6 sekunder anden gang
UpdatePeriod = 300                      #opdatér efter 300 sek
DeliverUnnamedHosts = 0                 #vis ikke værtsmaskiner uden navn
MaxPingsAtOnce = 256                    #send op til 256 ICMP-ekkoforespørgsler på én gang

PingAddresses

Dette er formodentlig den vigtigste indgang.

Her angiver du hvilke adresser som skal kaldes med ping. Du kan angive flere intervaller, som afgrænses med semikolon.

Der findes fire mulige måder at definere adresser:

IP-adresse/netværksmaske

192.168.100.0/255.255.255.0, dvs. en IP-adresse og den tildelte netværksmaske.

Dette behøver ikke være IP-adressen og netmasken på din maskine. Hvis du for eksempel har 10.0.0.0/255.0.0.0 som din egen adresse, skulle du kunne angive 10.1.2.0/255.255.255.0 hvis du kun er interesseret i disse adresser. Den kombinerede IP-adresse og netværksmasken skal afgrænses med en skråstreg “/” og adressen behøver ikke være en rigtig netværksadresse, den kan også være en værtsmaskineadresse i det ønskede netværk, dvs.10.12.34.67/255.0.0.0 er det samme som 10.0.0.0/255.0.0.0 .

et interval med IP-adresser

For eksempel: 192.168.100.10-192.168.199.19

En IP-adresse hvor kald med ping begynder og en anden IP-adresse hvor kald slutter.

Begge adresser skal være opdelte med et “-”.

For dette eksempel ville det resultere i 199-100+1 = 100, 100*256 = 25 600, 25 600+(19-10+1) = 25 590 adresser

En IP-adresse, representeret ved interval for hver af de fire decimaltal.

En IP-adresse kan repræsenteres ved sine fire decimaltal, og du kan angive interval for hvert af disse fire tal: 192-192.169-171.100-199.0-9

I dette eksempel kommer alle IP-adresser med det første tal 192, det andet tal fra 168 til 168, det tredje tal fra 100 op til 199 og det sidste tal fra 0 op til 9 til at blive kaldt med ping. Dette skulle give 1*1*100*10 = 1 000 adresser.

Dette er formodentlig kun anvendeligt i et fåtal af tilfælde. Her skal du angive interval for hvert fjerde tal, altid afgrænsede med “-”.

En enkel IP-adresse eller et værtsmaskinenavn

IP-adressen eller værtsmaskinenavnet for en maskine som du er særligt interesseret i.

Det er også gyldigt at lade denne indgang være tom.