Importere, eksportere og håndtere kalendere

Selv om lokale filer kun er en blandt mange andre ressourcer som kan bruges af KOrganizer er de den bekvemmeste måde at dele kalendere, gemme kopier eller importere punkter fra gamle kalenderprogrammer.

Importere kalendere

Hvis du har en iCalendar- eller vCalendar-fil, og vil importere den, vælges Fil->Importér->Importér kalender.... KOrganizer spørger om du vil Tilføje som ny kalender, hvilket tilføjer kalenderfilen som en ny lokal filressource, Sammenflette med eksisterende kalendere, hvilket sammenfletter kalenderpunkterne med en eksisterende ressource eller Åbne i separat vindue, hvilket lader dig vise og redigere kalenderen, men ikke tilføjer den til standardvisningen.

Et godt tidspunkt at gøre dette er hvis du for eksempel har modtaget en vCalendar med nogle begivenheder via e-mail, eller hvis du planlægger at importere din kalender fra et andet program. I det senere tilfælde er det første du skal gøre at bruge dette program til at eksportere kalenderdata med et af formaterne ovenfor, eller bruge et værktøj til at konvertere fra programmets eget format. Hvis du flytter fra Microsoft® Outlook(R), så tjek venligst Kapitel 12, KOrganizer workshop: Outlook til vCalendar

Hvis du har brugt ical, et populært men ældre kalenderprogram for UNIX®, kan du ville importere dine begivenheder, journalindgange og gøremål direkte ind i KOrganizer. For at gøre dette, vælges Fil->Importér->Importér fra UNIX® Ical-værktøj. Denne handling læser filen .calendar i din hjemmemappe og sammenfletter alle indgange som den indeholder med din nuværende kalender. Hvis en fejl eller mistænkelige ting hænder under forløbet, bliver du informeret med en meddelelse.

Eksportere kalendere

Du kan eksportere din information som en netside, og som en iCalendar- eller vCalendar-fil, som understøttes af de fleste skemalægningsprogrammer. Netsiden kan bruges til at publicere din kalender og gøremålsliste på nettet eller det lokale netværk. I begge tilfælde, eksporterer KOrganizer alle kalenderpunkter fra de aktiverede (markerede) ressourcer som ikke er filtreret bort (lad os kalde disse punkter “aktive” punkter). Med andre ord, hvis du ikke kan se et kalenderpunkt, findes det ikke i den eksporterede fil. For at bortfiltrere uønskede punkter inden de eksporteres, kan du oprette filtre. Filtre er endnu effektivere hvis du klassificerer dine begivenheder og gøremål i kategorier. For at aktivere eller deaktivere ressourcer, markeres eller afmarkeres ressourcefeltet i sidebjælkens ressourcevisning.

For at eksportere alle dine “aktive” begivenheder, gøremål og journalindgange (uafhængig af hvilken ressource de tilhører) som en ny iCalendar-fil, vælges menupunktet Fil->Eksportér->iCalendar.... For at eksportere samme data som en ny vCalendar-fil, vælges menupunktet Fil->Eksportér->vCalendar.... Dialogen Gem som dukker op. Indtast den nye fils filnavn og steds for at afslutte eksporthandlingen.

Du kan eksportere kalenderen eller en del af den som en HTML-fil, passende til at publicere på internettet. Hvem som helst som har adgang til filen med en browser, kan kigge på den. Det er en nem måde at dele kalenderinformation med dine kolleger og venner.

  1. Deaktivér alle ressourcer du ikke vil eksportere, og filtrer punkterne væk som du ikke vil eksportere.

  2. Vælg menupunktet Fil->Eksportér->Eksportér netside.... Så vises et vindue med tre faneblade: Generelt, Begivenheder og Gøremål.

  3. Generel fanebladet:

    1. Angiv det datoområde som du ønsker publiceret. Indtast datoer manuelt eller brugkalenderkontrollen.

    2. Hvis du vil eksportere gøremål, markeres feltet Eksportér gøremålsliste.

    3. Hvis du vil eksportere punkterne som vises i månedsvisningen, markeres feltet Eksportér i en månedsvisning.

    4. Hvis du vil eksportere begivenheder formaterede som en liste af begivenheder, markeres feltet Eksportér begivenheder som en liste.

    5. Angiv web-uddatafilen i feltet Uddatafil. Hvis du vil angive et andet sted, klikkes på knappen Gennemsøg mapper for at finde den.

  4. Fanebladet Begivenheder: Angiv om du ønsker at kategorier og deltagere skal inkluderes på den eksporterede netside.

  5. Fanebladet Gøremål: Angiv om du ønsker at slutdato, kategorier og kontakter skal listes.

Håndtér dine kalendere

Moderne computere har masser af plads. Hvis du imidlertid vil synkronisere din KOrganizer kalender med en maskine med begrænset hukommelse så som en Palm enhed, så vil du finde arkivering nyttig. KOrganizer's ydelse kan også lide under det, hvis der er for mange begivenheder. For at arkivere gamle punkter følges proceduren nedenfor:

  1. Vælg Fil->Arkivér gamle indgange....

  2. Udfyld datoen i feltet Arkivér punkter ældre end eller brug kalenderkontrollen til at vælge dato. Alternativt kan du automatisk arkivere alle punkter ældre end et vist tidsrum.

  3. Hvis du har valgt at arkivere, skal du også angive et filnavn for arkivet i feltet Arkivér fil. Hvis du vil genbruge en ældre arkivfil, klikkes på knappen Gennemsøg og led så efter et eksisterende arkiv. Indgangene tilføjes til filen, så alle punkter som allerede findes i filen ikke kommer til at ændres.

At arkivere beholder alle gamle punkter i en fil, inklusive færdige gøremål. Men hvis du ikke vil beholde færdige gøremål, vælges menupunktet Fil->Ryd for færdige gøremål for at fjerne alle færdige gøremål fra dine aktive ressourcer. Hvis du vil beholde dine færdige gøremål, men ikke vil vise dem i gøremålslisten, så overvej at filtrere dem bort dem i stedet for at rydde dem væk.