Kapitel 3. Importere, eksportere og håndtere kalendere

Indholdsfortegnelse

Kalenderressourcen
Importere, eksportere og håndtere kalendere
Importere kalendere
Eksportere kalendere
Håndtér dine kalendere
Overfør og hent med Hent smarte nyheder

KOrganizer kan opbevare (og hente) begivenheder, journalindgange og gøremål med forskellige metoder, og til forskellige steder. Hver af disse steder kaldes en kalenderressource.

KOrganizer har indbygget understøttelse for kalenderfiler baserede på standarder såsom iCalendar og vCalendar (ved at tilføje dem som nye ressourcer), men du kan også importere data til (sammenflette med) en eksisterende ressource eller åbne filen i et nyt vindue. At importere filer med formatet som bruges af det gamle program ical understøttes også.

Du kan eksportere data som en netside, og som en iCalendar- eller vCalendar-fil. Filerne understøttes af de fleste skemalægningsprogrammer. Netsiden kan bruges til at publicere din kalender på nettet eller på et lokalt netværk.

Hvis du har en kalender som indeholder begivenheder af almen interesse, såsom et konference- eller mesterskabsskema, kan du overføre det ved at bruge funktionen til at hente smarte nyheder. Du kan bruge samme funktion for at kontrollere om der findes begivenheder værd at hente.

I dette kapitel forklarer vi hvordan du håndterer kalenderen ved at bruge ressourcerne, import og eksporthandlingerne og systemet til at hente smarte nyheder.

Kalenderressourcen

KOrganizer bruger en lokal fil, oftest $KDEHOME/share/apps/korganizer/std.ics, som standardressource. Men det er ikke din eneste mulighed. Der er flere andre ressourcer du kan tilføje: groupware-servere, journalindgange såsom blogs, netværksfiler, osv. Hvis du bruger mere end en ressource, kan KOrganizer indstilles til at bruge standardressourcen eller spørge hvilken ressource som skal bruges når nye begivenheder, gøremål eller journalindgange gemmes. KOrganizer sammenfletter punkterne fra to eller flere ressourcer gnidningsløst i visningerne.

Standardressourcen er et godt valg til mange slags brug, men du kan også ville bruge en anden ressource, især hvis du bruger en groupware-server som understøttes. Spørg serverens administrator om informationen som kræves til at indstille groupware-ressourcen, inklusive publicering og at hente information om ledig-optaget. Adgang til information om ledig-optaget gør det muligt for organisatoren af en begivenhed at tage hensyn til deltagernes kalendere når han tilføjes til begivenhedens deltagerliste.

Bemærk

Foruden lagring af kalendere, tilbyder groupware-servere typisk lagring af information om kontakter, e-mail og ledig-optaget. Derfor kan visse af ressourcerne som beskrives her høre sammen med andre ressourcer fra KMail og adressebogen (e-mail og kontaktkomponenterne i Kontact), eller med tilvalg for ledig-optaget i hovedindstillingen.

Bemærk at KOrganizers kommunikation for gruppeskemalægning er baseret på en ikke-hierarkisk e-mail-standard. Det betyder at du ikke behøver en groupware-server for at bruge den.


Et skærmaftryk af KOrganizers ressourcevisningsidebjælke

Et skærmaftryk af KOrganizers ressourcevisningsidebjælke


Procedure 3.1. Tilføj en ny ressource til KOrganizer

  1. Hvis ressourcevisningen ikke er tilgængelig i KOrganizers sidebjælke, vælges menupunktet Opsætning->Sidebjælke->Vis ressourcevisning for at vise den.

  2. Hvis ressourceknapperne ikke vises i ressourcevisningen, vælges menupunktet Opsætning->Sidebjælke->Vis ressourceknapper for at vise dem.

  3. Klik på knappen Tilføj... for at tilføje nye ressourcer til listen med tilgængelige ressourcer.

  4. Markér eller afmarkér ressourcefeltet for at aktivere eller deaktivere det.

  5. Hvis du senere vil redigere eller fjerne en ressource, markeres den i listen og der klikkes på Slet for at fjerne den eller Redigér... for at ændre den.

Alternativt kan du indstille ressourcer for KOrganizer (samt alle andre ressourcer i KDE) med modulet KDE-ressourcer i kontrolcentret.

Blandt eksisterende ressourcer finder du:

Fødselsdage fra adressebogen

Tilføj denne ressource for at vise fødselsdage fra kontakter i adressebogen i din kalender. Fødselsdagen vises i din kalender som en skrivebeskyttet begivenhed uden tilknyttet tid.

Journalindgange som blogs på en server

Tilføj denne ressource for at kunne læse dine blog-journaler som journalindgange direkte fra blog-journalservere, såsom blogger og drupal.

Bugzilla gøremålsliste

Tilføj denne ressource for at indlæse åbne fejlrapporter fra Bugzilla som gøremål. Ressourcen er baseret på programmet kbugbuster, og bruger information fra dets fejlrapportcache. Bugzilla er et fejlsporingssystem med åben kildekode.

Hvis du er en udvikler som arbejder med et projekt som bruger Bugzilla, kan du bruge denne ressource til at vise åbne fejlrapporter for programmerne eller bibliotekerne du er interesseret i som gøremål (de kaldes “produkter” og/eller “komponenter” i Bugzilla). Denne ressourcen er tilgængelig som en del af KDE's pakke for udvikling af programmel.

XML Feature Plan

Tilføj denne ressource for at indlæse en XML Feature Plan som gøremål. En XML Feature Plan er et system konstrueret til at dokumentere nye funktioner i fremtidige udgaver af programmel. Det er konstrueret til at passe med behovene for KDE's udgivelsesplan, men kan være til hjælp for et hvilket som helst programmelprojekt. Information fra XML-filen kan bruges til at styre frysning af funktioner, rapportere nye funktioner i nye udgaver eller de nye funktioners status i fremtidige udgaver.

Kalender i lokal fil

Tilføj ressourcen for at kunne gemme (og indlæse) dine begivenheder, gøremål og journalindgange i en lokal fil. Filen kan have standardformatet iCalendar eller vCalendar. KOrganizer bruger ressourcen som standardressource til at opbevare din kalenderinformation under $KDEHOME/share/apps/korganizer/std.ics.

GroupDAV-server (f.eks. OpenGroupware)

Hvis du har adgang til en server som understøtter protokollen GroupDAV, tilføjes denne ressource for at kunne gemme (og indlæse) begivenheder og gøremål på serveren. For at tilføje ressourcen skal du kende serverens URL, dit brugernavn og dit kodeord. Protokollen GroupDAV understøtter lagring af kontakter, så du kan ville tilføje og indstille adressebogsressourcen også.

I juni 2005 er groupware-serverne som implementerer protokollen OpenGroupware-serveren og Citadel-serveren. En opdateret liste kan opnås på netsiden for GroupDAV.

Novell Groupwise-server

Hvis du har adgang til en Novell GroupWise-server (version 6.5 eller senere), tilføjes ressourcen for at kunne gemme (og indlæse) begivenheder, information om ledig-optaget og gøremål på serveren. For at tilføje denne ressource skal du kende til serverens URL, dit brugernavn og dit kodeord. Der er støtte for lagring af kontakter, så du kan ville indstille en adressebogsressource.

Den mest praktiske måde at indstille adgangen til en GroupWise-server er at bruge guiden groupwisewizard. Du kan starte den fra kommandolinjen:

$ groupwisewizard
Guiden indstiller ikke KOrganizer til at bruge GroupWise-ressourcen, men også KMail og adressebogen.

Kalender på IMAP-server via KMail

Hvis du har adgang til en server som deler kalenderdata via IMAP, tilføjes ressourcen for at kunne gemme (og indlæse) begivenheder, gøremål, information om ledig-optaget og journalindgange på IMAP-serveren. For at aktivere adgang til IMAP, skal du først indstille KMail, og derefter tilføje ressourcen til KOrganizer. Desuden, eftersom du bruger KMail til at kontakte serveren, starter KOrganizer automatisk KMail, og bruger det til at få adgang til informationen. Ressourcen “IMAP-server via KMail” understøtter opbevaring af kontakter, så du kan ville tilføje og indstille adressebogsressourcen også.

De fleste IMAP-servere kan bruges til at opbevare kalender- og adressebogsressourcer, hvilket gør det muligt at få adgang til din information næsten fra et hvilket som helst sted. Hvis du er en bruger som leder efter en nem måde at få adgang til og håndtere din groupware-information, er dette en enkel og meget effektiv løsning.

For at bruge denne ressource, skal KMail først indstilles. Vælg menupunktet Opsætning->Indstil KMail.... Klik på ikonen Konti i indstillingsdialogens sidebjælke og tilføj IMAP-serveren som en indkommende offline IMAP-konto. Klik nu på ikonen Diverse i sidebjælken og klik på fanebladet Groupware for at aktivere og indstille valgmulighederne for IMAP-ressourcemappen. Først derefter kan du tilføje ressourcerne i KOrganizer (og adressebogen). For mere information om at indstille KMail, kig i KMails håndbog.

En mere fuldstændig implementering af funktionen er Kolab-serveren. Denne implementering af groupware- tilbyder yderligere funktioner for systemadministratorer, såsom understøttelse for miljøer med blandede klienter (Microsoft® Outlook(R), KDE's personlige informationshåndtering og web-mail), en grænseflade for web-administration, en delt adressebog, e-mail-server, osv. I juni 2005 er groupware-serverne som implementerer protokollen “Kolab 1” og “Kolab 2” Kolab-serveren, version 1 og 2, og Citadel-serveren (kun Kolab 1). En opdateret liste kan findes på Kolabs netsted.

Den mest praktiske måde at indstille adgangen til en Kolab-server er at bruge guideprogrammet kolabwizard. Du kan starte det fra kommandolinjen:

$kolabwizard

Kalender i lokal mappe

Tilføj denne ressource for at kunne gemme og indlæse dine begivenheder, gøremål og journalindgange i en lokal mappe. Hvert kalenderpunkt gemmes i en separat fil inde i mappen.

Eftersom der kun er en fil pr begivenhed, gøremål eller journalindgang, behøver KOrganizer ikke at tolke en stor kalenderfil, måske med tusindvis af punkter, når den gemmes eller indlæses, men kun et enkelt kalenderpunkt. Desuden, hvis filen bliver skadet, mister du kun et kalenderpunkt, ikke hele kalenderen.

Kalender i fjernfil

Tilføj denne ressource for at kunne indlæse og gemme dine begivenheder, gøremål og journalindgange i en fjernfil. Der er to hovedfordele ved at opbevare din kalenderinformation på en fjernserver: Du kan få adgang til informationen også selvom du er væk fra din maskine, og du kan lade andre (for eksempel en sekretær) kigge på den. KOrganizer holder informationen i en lokal cache.


Et skærmaftryk af KOrganizers indstilling af fjernfilsressourcen

Et skærmaftryk af KOrganizers indstilling af fjernfilsressourcen


Du kan indstille ressourcen til at være skrivebeskyttet, og beholde fjernfilen uberørt. I dette tilfælde behøver du ikke at angive stedet for “Overfør til”, men kun stedet “Hent fra” for fjernfilen. Hvis du planlægger at bruge en skrivbar fjernressource, skal du angive begge steder. Årsagen til at have adskilte steder, er at visse servere kan have en overførselskø, et sted hvor du skal lægge den overførte fil, som adskiller sig fra stedet hvor den skal være. I de fleste tilfælde, hvis du har skriverettighed for fjernfilen, skal filstederne Overfør til og Hent fra være det samme.

Det er vigtigt at forstå at fjernfilressourcen ikke tilføjer eller fjerner individuelle punkter fra fjernfilen, den gemmer blot fjernfilen over den lokale cache ved download, og gemmer den lokale cache over fjernfilen ved upload. Hvis ressourcen er skrivebeskyttet, giver det derfor mening at indstille tilvalget Automatisk genindlæsning til Regelmæssigt interval, men hvis ikke (hvis ressourcen er skrivbar), anbefales det kun at genindlæse filen inden den begynder at blive redigeret, ved at indstille Automatisk genindlæsning til Ved start, og gemme den inden afslutning ved at indstille tilvalget Gem automatisk til i det mindste Ved afslutning, eller endnu bedre, hvis du har en hurtig og stabil forbindelse til fjernfilen, indstil det til Ved hver ændring for at undgå datatab.

Advarsel

Hvis du tilføjer, ændrer eller fjerner begivenheder, journalindgange eller gøremål og genindlæser fjernfilen, går alle lokale ændringer tabt, og filen går tilbage til sin tidligere tilstand. Det kan ske i forskellige tilfælde (hvis systemet for eksempel bryder sammen, at KOrganizer genindlæser fjernfilen ved næste start, hvis du indstiller Gem automatisk tilAldrig, eller hvis du indstiller Automatisk genindlæsning til et regelmæssigt interval). Hvis du planlægger at bruge en kalenderressource i skrivbar tilstand, så sørg for at din forbindelse er stabil, indstil ressourcen til at gemme filen ved hver ændring (eller med korte intervaller), og genindlæs ikke om filen med regelmæssige intervaller.

Et relateret, men modsat problem, er at to brugere ikke sikkert kan redigere samme fjernfil samtidigt, eftersom fjernfilsressourcen ikke tilbyder en mekanisme for at løse op for konflikter. Hvis en anden for eksempel ændrer (og gemmer) fjernfilen efter du har indlæst den, og du gemmer filen en tid senere, går vedkommendes ændringer tabt.

SUSE Linux® Openexchange-server

Hvis du har adgang til en SUSE Linux® OpenExchange-server, version 4.1, så tilføj denne ressource for at kunne gemme (og indlæse) begivenheder, information om ledig-optaget og gøremål på serveren. For at tilføje ressourcen skal du kende til serverens URL, dit brugernavn og dit kodeord. Der er understøttelse for opbevaring af kontakter, så du kan ville indstille adressebogsressourcen også.

Den mest praktiske måde at indstille adgangen til en GroupWise-server er at bruge guiden sloxwizard. Du kan starte den fra kommandolinjen:

$ sloxwizard
Guiden indstiller ikke kun KOrganizer til at bruge OpenExchange-ressourcen, men også KMail og adressebogen.

eGroupware-server (via XML-RPC)

Hvis du har adgang til en eGroupware-server, version 1.0, så tilføj denne ressource for at kunne gemme (og indlæse) begivenheder, information om ledig-optaget og gøremål på serveren. For at tilføje ressourcen skal du kende til serverens URL, dit brugernavn og dit kodeord. Der er understøttelse for opbevaring af kontakter, så du kan ville indstille adressebogsressourcen også.

Den mest praktiske måde at indstille adgangen til en eGroupware-server er at bruge guiden egroupwarewizard. Du kan starte den fra kommandolinjen:

$ egroupwarewizard
Guiden indstiller ikke kun KOrganizer til at bruge eGroupware-ressourcen, men også KMail og adressebogen.