Kapitel 6. Gruppeskemalægning

Indholdsfortegnelse

Publicering af begivenhed, gøremål eller journal-indgang
Optræder som organisator i gruppeskemalægning
Send indbydelser og behandl svar
Annullering af begivenhed eller gøremål
Optræd som deltager
Svar på en indbydelse
Send et alternativt forslag
Hent seneste versionen af en begivenhed eller gøremål
Information om ledig-optaget
Eksempler
Indtast en ny gruppebegivenhed

Funktionen for gruppeskemalægning i KOrganizer lader dig organisere aftaler og delte gøremål, bede om svar fra deltagere og publicere punkter. Hvis du indbydes til en begivenhed eller et gøremål, kan du svare, og angive om du kan deltage, eller sende et modforslag med et andet arrangement, såsom en anden tid eller et andet sted. Du kan også publicere dit ledig-optaget skema, for at lade andre vide hvornår du er tilgængelig, og bede om samme information fra andre.

For øjeblikket skemalægger KOrganizer begivenheder og gøremål ved at bruge e-mail til at overføre information, med et system baseret på standardprotokollen IMIP for gruppeskemalægning. Eftersom det er en standard, bruges IMIP-protokollen også af mange andre klienter, for eksempel Microsoft® Outlook, Lotus Notes og Novell Evolution. Det betyder at du kan dele begivenheder med andre som bruger en af disse klienter. KOrganizer er integreret med KMail for at tage mod, behandle og sende begivenheder, svar på begivenheder, opdateringer, opdateringer, osv. Når du for eksempel får en indbydelse i KMail og bestemmer dig for at acceptere den ved at klikke på linket acceptér i brevteksten, tilføjes begivenheden til din kalender, og et svar sendes automatisk til begivenhedens organisator.

Hvis du markerer feltet Brug gruppekommunikation i KOrganizers indstilling af gruppeskemalægning, håndterer KOrganizer gruppekommunikationen for dig. Med andre ord behøver du sjældent bruge menuen Skema direkte for at udføre skemalægningshandlinger. Hvis du for eksempel laver en begivenhed eller et gøremål med deltagere, spørger KOrganizer dig om du vil sende en indbydelse til deltagerne, så du ikke behøver bruge menupunktet Skema->Send indbydelse til deltagere senere. Desuden, hvis du ændrer status som deltager i en begivenhed, bliver du spurgt om du vil sende din opdaterede status til begivenhedens organisator, så du ikke behøver at bruge menupunktet Skema->Send statusopdatering senere.

Publicering af begivenhed, gøremål eller journal-indgang

Hvis du blot vil sende en begivenhed, et gøremål eller en journalindgang, vælges menupunktet Skema->Publicér punktinformation..., når begivenheden er markeret. Så vises en dialog, som spørger dig efter e-mail-adresser som skal tage mod begivenheden eller gøremålet. Punktet sendes med e-mail, i formatet iCalendar.

Bemærk at du kan bruge handlingen for at e-maile et hvilket som helst punkt til nogen, ikke kun til punktets deltagere. I virkeligheden kan du publicere et punkt uden nogen deltagere i det hele taget, eftersom publicering ikke kræver et svar fra deltagerne.

Et eksempel: Du spiller i et band, og somme giver i live-koncerter. For at underrette jeres beundrere om koncerterne, vedligeholder du en e-mail-liste. Hvis du bruger KOrganizer til at organisere koncertdato, kan du blot vælge menupunktet Skema->Publicér information om punkt..., indtaste e-mail-listens adresse så sendes begivenheden. Abonnenterne på e-maillisten som bruger KOrganizer får automatisk konæertdato indsat i deres kalendere.