Kapitel 2. Brug af Kfloppy

Indholdsfortegnelse

Kontrolopsætning
Floppydrev
Filsystemer
Formateringstilvalg
Formateringsmetode
Verificér integritet
Volumen-etiket
Knapperne

Start af Kfloppy åbner et enkelt vindue fra hvilket brugeren kan vælge passende indstillinger og kontrollere formateringsprocessen. Disse tilvalg og kontroller gives i detalje nedenfor.

Pas på

Sørg for at din floppydisk ikke er monteret. Kfloppy kan ikke formatere en monteret floppydisk.

Kontrolopsætning

Opsætningen vælges ved hjælp af tre drop-ned-felter der er i øverste venstre side af Kfloppy.

Floppydrev

Klik på det øverste drop-ned-felt, som hedder Floppydrev: tilbyder brugeren følgende to valg:

  • Primær

  • Sekundær

Klik på det andet drop-ned-felt, som hedder Størrelse: tilbyder brugeren følgende fire valg:

  • 3,5" 1,44MB

  • 3,5" 720KB

  • 5,25" 1.2MB

  • 5,25" 360KB

Linux®-versionen af Kfloppy har også et valg af størrelse som hedder:

  • Auto-Detektér

Bemærk

800kb-diskformatet der bruges afMac® floppydrev kan ikke understøttes på PC floppydrev da de ikke kan formatere en disk på den måde.

Filsystemer

Det tredje drop-ned-felt, der hedder Filsystemer, tilbyder brugeren de følgende valg, hvis de er anvendelig:

Dos

Dette valg vil få Kfloppy til at placere et MS-DOS/Windows®-type filsystem på diskette. Brugeren vil højst sandsynligt ønske at vælge dette system hvis hun eller han skal bruge disketten med disse operativsystemer idet de ikke kan genkende andre systemtyper. (Dette er understøttet for Linux® og BSD™.)

ext2

Dette valg vil få Kfloppy til at placere den type af filsystem på disketten som er mest almindeligt brugt med Linux®, imidlertid sjældent på floppydiske. (Dette er understøttet for Linux® og BSD™.)

UFS

Dette valg vil få Kfloppy til at placere den type af filsystem på disketten som er mest almindeligt brugt med FreeBSD®. Brugeren vil sandsynligvis ønske at vælge dette system hvis han eller hun kun bruger floppydisken med FreeBSD®. (Dette er kun understøttet for BSD™).)

Minix

Dette valg vil få Kfloppy til at placere den type af filsystem på disketten som er mest almindeligt brugt med Linux®, (Dette er kun understøttet for Linux®.)