Start af programguiden og oprettelse af projekt

Start af programguiden og første side

Åbn KDevelop for at begynde med dit KDE-program. Vælg Nyt projekt i projektmenuen. Programguiden starter, og du ser udvalgstræet på første side som indeholder tilgængelige projekttyper som kan laves. Vælg deltræet C++, derefter KDE, og Application framework.

Vi vil lave programmet KScribble som eksempelprojekt. Indtast det som programmets navn, og ændr eventuelt anden information som behøves længst nede på skærmen. Vælg derefter Næste.


Programguiden

Versionskontrolinformation

På denne skærm har du mulighed for at bestemme om projektet skal bruge et versionskontrollsystem som CVS. For vort eksempelprojekt bruger vi ikke versionskontrol, så sørg for at feltet siger Intet, og vælg Næste.

Deklarations- og kildekodeskabeloner

Følgende to sider viser eksempler på sidehoveder som havner øverst i deklarations- og kildekodefilerne som du laver med KDevelop. Lad dem blot være som de er for øjeblikket, og vælg Næste og derefter Afslut. Hvis knappen Afslut ikke er aktiveret, har du ikke indstillet alle valgmuligheder rigtigt. Brug knappen Tilbage for at gå tilbage til tidligere sider og ret eventuelle fejl.

Afslutning

Når den er færdig, skal Programguiden lukkes og meddelelsesvinduet skulle dukke op og vise information om aktiviteterne som KDevelop for øjeblikket udfører. I slutningen af alle aktiviteter skal du se **** Succes ****. Det betyder at det er lykkedes at lave programmets rammeomgivelser.