Bygge og projekthåndtering

Hvis du har et simpelt program som udskriver “Hej allesammen”, skrevet i C, kan du kompilere og linke det med gcc -o hej hej.c og køre det med ./hej, så du behøver du ikke engang en Makefile.

Hvis du har et C-program med flere moduler og deklarationsfiler og du kun skal køre det på din maskine (dvs. det er et lokalt program), behøver du kun en enkelt Makefile, som er ganske nem at skrive i hånden (brug info make for at lære dig mere).

Komplikationerne begynder når:

Hvis du befinder dig i en eller alle ovenstående situationer, behøver du formodentlig et byggesystem. I eksemplet ovenfor brugte vi kommandoen gcc til at kompilere og bygge programmet “Hej”, men alle C-oversættere hedder ikke “gcc”. Så hvis du distribuerer programmet til nogen som bruger en anden C-oversætter, skal din Makefile på en eller anden måde bruge navnet på denne persons oversætter, ellers mislykkes kompileringen af programmet—og dette er kun et af mange eksempler på hvad som kan gå galt.

Et byggesystem udjævner forskellene for dig.

I korthed tilbyder et byggesystem sikre metoder til at kompilere og installere programmet på alle maskiner som tager imod programmet. Som vi har vist tidligere i oversigten Projekthåndteringssystemer, tilbyder KDevelop tre automatiserede byggesystemer og mulighed at oprette din egen Makefile. I korthed (klik på projektnavnene for mere information):

Der er flere vejledninger tilgængelige om GNU's byggesystem (Autoconf, Automake og Libtool) som Håndtering af automake bruger.

Programguiden har oprettet nogle oprindelige Makefile.am filer da du oprettede et nyt projekt af en type som bruger GNU's byggesystem, såsom C++->KDE->Application framework. Under udviklingen laver Håndtering af automake alle yderligere Makefile.am filer for projekter som bruger GNU's byggesystem, og vedligeholder alle, både de som blev lavet med programguiden og Håndtering af automake.

Der er en Makefile.am i hver projektmappe som indeholder filer som skal kompileres eller installeres. Den indeholder dine specifikationer for at kompilere, bygge og installere filer og en reference til alle undermapper som også har en Makefile.am og muligvis nogle filer at kompilere, bygge og installere.

Formålet med GNU's byggesystem er at oprette filstrukturer for kildekode som kan kompileres, bygges og installeres på et hvilket som helst UNIX®- eller Linux®-system med de simple kommandoer:

./configure
make
make install    # Sædvanligvis som systemadministrator.

og kan afinstalleres med kommandoen make uninstall (oftest som systemadministrator).

Hvordan virker det? Ja, configure er et script som:

Filen Makefile.am er “inddata”—en skabelon som giver grundlæggende information for den Makefile som skal laves, ved at udfylde en vis systemafhængig information. Den laves af værktøjet Automake ud fra filen Makefile.am.

Processen at komme fra en Makefile.am (hvor .am angiver skabelonfiler for “Automake”) til Makefile håndteres automatisk af Kdevelops Håndtering af automake med værktøjet Autoconf, M4-makroer og andre mysterier vi ikke behøver at gå ind på her.

Så når make kører, henter det automatisk den rigtige information fra det nuværende miljø, såsom oversætter og biblioteker. På samme måde, placerer make install delene af programmet, som kørbare filer, dokumentation og datafiler på det rigtige stedet i dette miljø.

Hvis du distribuerer programmet som et “tar-arkiv” (en enkelt komprimeret fil som KDevelop kan oprette for dig), indeholder den filerne Makefile.in og scriptfilen configure, så modtageren kan kompilere, bygge og installere programmet uden at have Automake, Autoconf eller KDevelop på sin maskine. Filerne Makefile.am indgår også, ifald modtageren skal lave nogen ændringer i kildekoden.

Filen Makefile.am har linjer som indeholder variabelnavne fulgt af et lighedstegn og en liste med filer eller parameterværdier. “Variabler” har todelte navne, såsom bin_PROGRAMS, mitpgm_SOURCES eller kdelnk_DATA. Den anden del kaldes den primære og repræsenterer noget som skal bygges eller installeres. Den første del kaldes præfiks og repræsenterer:

For mere information om Automake og filerne Makefile.am, slå det op i info Automake.

I hovedsagen laver og opdaterer Håndtering af automake variabelnavne og fillister eller parametre. Se følgende eksempel på en Makefile.am for et typisk program, som kaldes mitpgm.

## Makefile.am for mitpgm

# dette er programmet som installeres. Dets navn bruges for alle
# andre Makefile.am variabler
bin_PROGRAMS = mitpgm

# indstil søgestien for deklarationsfiler til X, Qt og KDE
INCLUDES = $(all_includes)

# bibliotekssøgestien.
mitpgm_LDFLAGS = $(KDE_RPATH) $(all_libraries)

# bibliotekerne at linke med.
mitpgm_LDADD   = $(LIB_KFILE) $(LIB_KDEPRINT)

# hvilke kildekodefiler skal kompileres for mitpgm
mitpgm_SOURCES = main.cpp mitpgm.cpp mitpgmvy.cpp

# dette er deklarationsfilerne for projektet
noinst_HEADERS = mitpgm.h mitpgmvy.h

# lad automoc håndtere alle metakildefiler (moc)
METASOURCES = AUTO

KDE_ICON = mitpgm

# det er her kdelnk-filen havner 
kdelnkdir = $(kde_appsdir)/Utilities
kdelnk_DATA = mitpgm.desktop

# det er her XML-GUI ressourcefilen havner
rcdir = $(kde_datadir)/mitpgm
rc_DATA = mitpgm_ui.rc

AM_CXXFLAGS = -DMY_C++_PREPROCESSOR_ALTERNATIV

Som du kan se er mange af objekterne på højresiden symboler på formen $(xxxx). De er miljøvariabler som defineres i selve KDE-miljøet og erstattes med rigtige værdier når ./configure laver de endelige Makefile-filer på maskinen som tager imod programmet.

Det er også en god ide at køre kommandoen ./configure --help en gang efter du er begyndt med KDevelop, hvilket viser dig de forskellige ting du kan ændre på bygge- og installationstidspunktet, såsom et testmiljø. I særdeleshed kommandoen:

./configure --prefix=/hvor/du/vil