Åbner en eksisterende Kexi-databasefil

For at åbne en eksisterende Kexi-databasefil:

Åbn en databasefil i vinduet Åbn eksisterende projekt

  • Kør Kexi. Du bør se startdialogen Vælg projekt. Vælg fanebladet Åbn eksisterende projekt. Du ser så følgende dialog:

  • Vælg en mappe som indeholder en fil du leder efter fra dropned-feltet Nuværende sted.

  • Du kan enten vælge en fil, eller indtaste dens navn i feltet Filnavn.

  • Klik på O.k.

Noter

  • Normalt har dropned-feltet Filtype indstillingen Alle filer som understøttes sat. Hvis filen du leder efter har en anden filendelse, kan du ændre valget i dropned-feltet Filtype til Alle filer for at vise alle tilgængelige filer (uafhængig af filendelse).

  • Hvis du har valgt en fil af ekstern type såsom MS Access .mdb-fil, sørger Kexi for et tilvalg til at importere filen.

  • Hvis du har valgt en fil med forbindelsesdata (med filendelsen .kexic) eller en fil med en genvej til et projekt på en databaseserver (med filendelsen .kexis), viser Kexi passende vinduer.

Åbn en eksisterende Kexi databasefil ved at klikke på .kexi-filens ikon

Klik på filens ikon ved at bruge filhåndteringen eller desktoppen. Kexi åbner automatisk databaseprojektet.

Noter

Note om databasefiler med fjernadgang. Du vil måske åbne en databasefil som findes på en anden maskine (f.eks. en web-server, en FTP-server eller en delt mappe i MS Windows). K-desktopmiljøet tillader dig direkte at åbne filer fra andre maskiner i programmer og gemme ændringer i kilden, men dette er ikke tilfældet med databasefiler. Ved at klikke på en databasefil som findes på en anden maskine, giver du anledning til en nedtagning af filen til en midlertidig mappe på din maskine og alle mulige ændringer gøres i den lokale fil. Originalen på den anden maskine forbliver uforandret efter Kexi lukkes, så du anbefales først at kopiere (nedtage) filen til din maskine, derefter åbne filen og kopiere den tilbage til den anden maskines kilde hvis du vil opdatere den.