Kapitel 2. En trin-for-trin introduktion

Neil Lucock

Krishna Tateneni

Anne-Marie Mahfouf

Oversætter: Erik Kjær Pedersen

Indholdsfortegnelse

Begynd på et nyt dokument
Tilføj en ny side
Indsæt et billede
Indsæt et Koffice-objekt
Tilføj en skygge i titelteksten
Ændr farve på titelteksten

I dette kapitel introducerer vi KPresenter med en enkel introduktion. Vi vil gennemgå grundlæggende trin i fremstilling af en præsentation, og laver også nogle enkle effekter.

Begynd på et nyt dokument

Når du starter KPresenter vises den sædvanlige opstartsdialog for KOffice.


KOffice' opstartdialog

Vælg Skærm til venstre og vælg så skabelonen Title (markeret med blåt i skærmaftrykket ovenfor) ved at klikke på den. Du kan markere Brug altid denne skabelon for at gøre den til standardskabelon.

Klik nu på Brug denne skabelon. Dette viser redigeringsvinduet for billeder, hvor du kan kigge på og redigere billederne (og objekter som er indeholdt i dem) i dit dokument. For øjeblikket har vi kun et billede med et objekt på, som er et tekstfelt.


Billededitoren

Dobbeltklik på tekstfeltet. Markøren ændres til en lodret linje for at vise at du nu kan indtaste tekst og baggrunden for det redigerede område bliver grå.


Tekstindsætningsmarkøren

Gå i gang og skriv lidt tekst!


Tilføj tekst

Klik et andet sted end på teksten for at afmarkere tekstfeltet når du er færdig med at skrive.