Kapitel 5. Indstilling af KSpreads genvejstaster og værktøjslinjer

Pamela Robert

Oversætter: Erik Kjær Pedersen

Indholdsfortegnelse

Genveje
Brugerdefinerede menuer
Værktøjslinjer

Genveje

For at ændre genvejstaster som bruges af KSpread, vælges Opsætning->Indstil genveje.... Dette starter en dialog som vises nedenfor.


Indstil genveje, skærmaftryk 1

Gennemsøg dropned-feltet for at finde handlingen som du vil tilføje eller ændre genvejstast for, og vælg den ved at venstreklikke på navnet. Ved at indtaste navnet på handlingen i søgelinjen for oven, kan du hurtigt finde den ønskede handling. Du vil så kunne ændre genvejen ved at vælge Ingen, Standard eller Egen eller ved at klikke på den store knap i området Genvej for valgt handling.

Så vises dialogen Indstil genveje.


Enkel indstilling af genveje

Nu kan du blot trykke på tastekombinationen som du vil skal virke som genvejstast, for eksempel Ctrl+Shift+S. Dialogen Indstil genvej lukkes af sig selv så snart genvejstasten er indstillet.


Avanceret indstilling af genveje

Du kan også klikke på knappen Avanceret i dialogen Indstil genvej for at få flere alternativer. Der kan du indstille en primær og en alternativ genvejstast. Du kan til og med vælge flertastetilstand, som lader dig tilføje yderligere taster til genvejen.

At indstille genvejen med den simple dialog angiver den primære genvejstast.

Brugerdefinerede menuer

Du kan tilføje dine egne menuer i KSpread, så menuen vises med en tastekombination, og en anden tast, eller tasterne Pil op og Pil ned og derefter Enter, vælger et punkt i den.

For at gøre dette tilføjes en Egen genvejstast for hver af handlingerne som du vil skal vises i menuen, og i feltet Multitast-tilstand i dialogen Definér genvejstast, trykkes på tastekombinationen som du vil skal vise den nye menu, og derefter, separat, trykkes på tasten som du vil skal vælge dette punkt i menuen.