Klip/Kopiér/Indsæt og klippebordet

Klippebordet” er et begreb de fleste der har prøvet en moderne tekstbehandling kender til. Det er et stykke af din computers hukommelse der er sat til side som et midlertidigt opbevaringsområde. Tekst kan “Klippes” eller “Kopieres” fra dit dokument til klippebordet. Du kan gå til en anden del af dokumentet eller til et helt andet program, og “Indsæt” denne tekst det nye sted.

Den mest almindelige brug af klippebordet er at flytte eller kopiere tekst som allerede er indtastet i en del af dokumentet til en anden del af samme dokument eller til et helt andet dokument.

Dette begreb beskrives formodentlig bedst ved et eksempel.

For at gøre dette begynder vi med en test-sætning

Den store røde ræv sprang over den dovne hund.

Ved brug af mus eller tastatur markeres “ store, røde” (bemærk mellemrummet før “stor” vælges).

Vælg nu Redigér->Kopiér fra menulinjen.

Dette har nu flyttet en kopi af den markerede tekst til klippebordet.

Placér nu musen direkte bagved ordet “hund”. og klik én gang.

Vælg nu Redigér->Indsæt fra menulinjen.

Resultatet vil nu være:

Den store, røde ræv sprang over den dovne store, røde hund

Klippebordet er ikke begrænset til tekst. Klippebordet kan indeholde tabeller, billeder, regneark eller en vilkårlig anden type information.

Kopiér kommandoen

Kopiér”-kommandoen kan kaldes på 4 måder:

  • Ved at vælge Redigér->Kopiér i menulinjen

  • Ved at klikke på på værktøjslinjen.

  • Ved at bruge tastaturgenvejen: Ctrl+C eller den alternative tastaturgenvej: Ctrl+Insert

  • Efter teksten er valgt, klikkes én gang med højre museknap og knappen holdes nede. En lille undermenu vil så komme frem. Vælg så blot Kopiér

Kommandoen Kopiér flytter en kopi af den markerede tekst til klippebordet. De originale data er upåvirkede.

Klip-kommandoen

Kommandoen Klip kan aktiveres på fire måder:

  • Ved at vælge Redigér->Klip i menulinjen

  • Ved at klikke på på værktøjslinjen.

  • Ved brug af tastaturgenvejen: Ctrl+X eller den alternative tastaturgenvej: Shift+Delete

  • Efter teksten er valgt, klikkes én gang med højre museknap og knappen holdes nede. En lille undermenu vil så komme frem. Vælg så blot Klip

Kommandoen Klip flytter en kopi af den markerede tekst til klippebordet. Den markerede tekst slettes derefter fra dokumentet.

Indsæt-kommandoen

Kommandoen Indsæt kan aktiveres på fire måder:

  • Ved at vælge Redigér->Indsæt i menulinjen

  • Ved at klikke på på værktøjslinjen.

  • Ved brug af tastaturgenvejen: Ctrl+V eller den alternative tastaturgenvej: Shift+Insert

  • Placér markøren hvor klippebordets indhold skal indsættes. Klik én gang med højre museknap og hold knappen nede. En lille undermenu vil komme frem. Vælg så blot Indsæt

Kommandoen Indsæt indsætter en kopi af teksten fra klippebordet på markørens nuværende position. Klippebordet påvirkes ikke. (Så yderligere en indsætning laver en til kopi af teksten i dokumentet.)

Bemærk

Hvis ingen tekst er fremhævet i dokumentet for øjeblikket, vil Indsæt-kommandoen indsætte data ved markørens position.

Hvis der er markeret tekst når Indsæt-kommandoen køres, vil den markerede tekst blive erstattet med klippebordets indhold.

Vink

Klippebordet er ikke begrænset til dette dokument. Hvis tekst kopieres (eller klippes) fra et dokument, kan denne tekst indsættes i et andet åbent dokument, eller i et helt andet program.