Logning

Hvis logning er aktiveret, logger Konversation hver server, kanal og privat konversation (spørgsmål). Hver session opbevares i en logfil på disken. Når du åbner samme session igen, tilføjer Konversation til loggen. Loggen vokser til en grænse som du kan indstille (se nedenfor). Når grænsen nås, kasseres de ældste meddelelser.

Så snart du åbner en session igen, læses cirka de sidste 1024 tegn af foregående session fra slutningen af loggen og vises på skærmen.

Mens sessionen er i gang, ruller meddelelser væk højst oppe på skærmen. Du kan rulle baglæns for at se disse meddelelser. Før eller siden, for at spare hukommelse, tages de ældste meddelelser væk fra skærmen. Dette kaldes for historikgrænsen. Meddelelser som forsvinder fra skærmen på grund af denne historikgrænse er stadigvæk tilgængelige i logfilen, hvis logning er aktiveret.

For at vise logfilen for en session, klikkes på sessionens faneblad for at gøre den til aktuel session og så vælges Vindue->Åbn logfil i hovedmenuen. Et nyt faneblad åbnes som viser logfilen.


Logfil

1

Meddelelser fra logfilen vises her. De ældste meddelelser er højst oppe og de seneste forneden.

2

Klik på denne knap for at gemme logfilen til en anden fil.

3

Klik for at opdatere visningen af logfilen. Mens du kigger på en logfil, tilføjes nye meddelelser i tilsvarende session ikke automatisk til visningen af logfilen. Brug denne knap for at kigge på de seneste meddelelser.

4

Klik for at rydde skærmen med logfilen og fjerne logfilen på disken.

5

Brug dette felt til at indstille maksimal størrelse på logfilen. Indstillingen får ingen effekt førend du genstarter Konversation. Hver logfil kan have en separat indstilling.

Historikgrænsen kan ændres ved at vælge Indstillinger->Indstil Konversation i hovedmenuen, og derefter ekspandere Opførsel og klikke på Chat-vindue. Feltet Historikgrænse vises så på skærmen. Hvis du indstiller den til Ubegrænset, tages meddelelser ikke bort fra skærmen.

Du kan aktivere eller deaktivere logning og indstille andre logningstilvalg ved at vælge Indstillinger->Indstil Konversation i hovedmenuen, og derefter ekspandere Opførsel og klikke på Logning.