Installationsinstruktioner

Så du har hørt rygter. Eller du har set skærmaftryk. Og du kan næsten ikke vente på at få fat i KDE. Men du ved næsten intet om hele dette “alternative OS”-snak. Tag det roligt! Du skal blot læse en smule (nå ja, måske ikke kun en smule) det er det hele!

KDE kører ikke under en udgave af Microsoft® Windows® eller OS/2 (endnu). For at køre KDE, skal du have et UNIX®-system. Referér til Spørgsmål 2.2 for flere detaljer.

Beslut dig for en platform og sæt den op for dit system. Denne FAQ kan ikke hjælpe dig med dette, da KDE kører på mange typer af UNIX®.

Så er du endelig parat til at påbegynde KDE-installationen. Start med at læse fra næste afsnit. For at få fat på KDE, referér til Spørgsmål 3.1. Sidst men ikke mindst, så tøv ikke med at gøre brug af KDE postlisterne og nyhedsgrupperne hvis du løber ind i problemer med installationen. Men husk følgende: intet spørgsmål er for dumt at spørge, men der er nogen der er for dumme at svare på, især hvis de allerede er besvaret i denne OSS.

Held og lykke med foretagendet!

For at køre KDE anbefales det at du har i det mindste en Pentium II processor, 64 Mbyte hukommelse og 500 Mbyte ledig diskplads for en grundlæggende installation. Selvom KDE kan køre på langsommere hardware end dette, kan ydelsen blive alvorligt forværret. I almindelighed, hvis maskinen allerede kører en X-Server med andre dekstopmiljøer eller vindueshåndteringer, er den formodentlig hurtig nok til at køre KDE.

Du kan finde adskillige forskellige slags binære og kildepakker for forskellige distributioner og operativsystemer på ftp://ftp.kde.org/pub/kde/. De binære pakker er ikke lavet af KDE-holdet men af distributionerne selv. eller måske af nogle motiverede individer. Referér til KDE's pakke-politik forklaret for oplysninger om KDE's pakkepolitik. Den eneste “officielle” udgave er kilde-tar.bz2-pakkerne. Referér til README'erne og INSTALL'erne i de forskelige binære kataloger. En liste af de pakker der udgives findes på den relevante infoside. For den seneste udgave er denne KDE 3.4.1 Infoside.

For KDE 3.4.1, har du brug for Qt™-biblioteket version 3.3 eller bedre. Sørg for at du nedtager den rigtige Qt™. Du vil også få brug for headerfilerne hvis du ønsker at kompilere KDE selv. De er gratis tilgængelige fra http://www.trolltech.com/download. Derudover er der andre biblioteker, der måske kan forbedre KDE hvis de er installerede på dit system. Et eksempel er OpenSSL som vil gøre Konqueror i stand til at gennemse netsider sikkert, og som skal være i en version >=0.9.6. Disse skulle normalt komme fra din distribution; hvis ikke, så bed om en opdatering.

Basisdistributionen består for øjeblikket af tyve pakker. Nogle kræves, mens andre er frivillige. Hver pakke er tilgængelig i hvert af de tidligere nævnte pakkeformater.

aRts og derefter kdelibs skal installeres før alt andet, og kdeaddons til sidst. De andre pakker kan installeres i vilkårlig rækkefølge.

De fleste pakkehåndterings-værktøjer vil lade dig putte alle disse pakker i en mappe og installere dem allesammen på én gang, idet de samtidigt finder ud af afhængighederne samtidigt.

For det første så sørg for at du har tilføjet KDE's binære installationskatalog (f.eks. /usr/local/kde/bin) til din PATH og KDE's biblioteksinstallation-katalog til din LD_LIBRARY_PATH (kun nødvendigt på systemer der ikke understøtter rpath; på Linux® ELF, skulle det virke uden). Denne miljøvariabel kan hedde forskelligt på forskellige systemer, f.eks. hedder det SHLIB_PATH på IRIX®. Sæt så miljøvariablen KDEDIR til basen for dit KDE-træ, f.eks. /usr/local/kde.

Selvom du kan bruge de fleste KDE-programmer simpelthen ved at kalde dem, kan du kun få fuld gavn af KDE's avancerede egenskaber hvis du brugerKDE's vindueshåndtering og dens hjælpeprogrammer.

For at gøre det nemt for dig, har vi sørget for et lille script der hedder startkde som bliver installeret i $KDEDIR/bin og derfor er i din sti.

Redigér filen .xinitrc i din hjemmemappe (lav en sikkerhedskopi først!), fjern alt der ser ud til at til at kalde en vindueshåndtering, og indsæt startkde i stedet for. Genstart X-Server. Hvis du bruger kdm/xdm, vil du skulle redigere filen .xsession i stedet for .xinitrc. Og hvis der ikke er en .xinitrc eller .xsession i din hjemmemappe, så lav blot en ny med blot én linje med indholdet startkde.

Dette skulle præsentere dig for en nyt og skinnende KDE. Du kan nu begynde med at undersøge den vidunderlige KDE-verden. Hvis du gerne vil læse noget dokumentation først, er der en højst anbefalelsesværdig Hurtigstart-guide. Derudover har ethvert program sin egen online hjælp via hjælpemenuen.

I princippet er dette ikke nødvendigt. RPM og Debian-pakker skulle klare afhængighederne.

Hvis du selv kompilerer kildekoden, skal du være mere omhyggelig. Instruktioner om at køre to forskellige udgaver af KDE på det samme system findes på http://developer.kde.org/build/kde2-and-kde3.html. Bemærk imidlertid at kørsel af to forskellige udgaver af KDE fra kilde kan føre til problemer hvis du ikke er omhyggelig.

Den nemmeste måde at starte KDE er at bruge startkde-scriptet. Put blot linjen startkde i slutningen af din .xsession-fil (eller din .xinitrc eller .Xclients-fil hvis du ikke bruger kdm eller xdm). Husk også at fjerne de linjer der startede din tidligere vindueshåndtering. Hvis der ikke er en .xsession, .xinitrc eller .Xclients i din hjemmemappe, så lav blot en ny, der kun indeholder en linje der siger: startkde.

Ja, du kan installere KDE i hvilkensomhelst mappe du ønsker. Hvad du skal gøre afhænger af hvilke slags pakker du ønsker at installere:

Du prøvede formodentligt at starte X-serveren med startkde. X-serveren startes med startx. startkde er det script der skal køres fra din .xinitrc, .xsession, eller .Xclients for at aktivere vindueshåndteringen og de nødvendige server-dæmoner for KDE. Se også Spørgsmål 4.9.

IBM understøtter nu KDE officielt på AIX®. Du kan finde detaljer på http://www.ibm.com/servers/aix/products/aixos/linux/index.html. Der er også noget ældre information på http://space.twc.de/~stefan/kde/aix.html.

Hvis du kan få X Window System® til at køre på din bærbare, skulle du ikke få problemer med at få KDE til at køre på den. Derudover vil du måske finde at følgende link er nyttige:

Under antagelse af at standarden er /opt/kde og du ønsker at flytte den til /usr/local/kde, så er følgende hvad du må gøre:

Dette vil putte alle dine KDE filer i /usr/local/kde men det hele er stadig tilgængeligt fra /opt/kde.

Der skulle ikke være behov for at beholde .c- og .o-filerne, men du vil måske beholde .h-filerne, da de bruges som inkluderingsfiler hvis du nogensinde vil kompilere dine egne KDE-programmer. Men hvis du ønsker at tilføje patcher til kildeprogrammer ligesom de bliver tilgængelige (snarere end at hente det hele hjem igen), så skal de blive.

Nej. I de fleste tilfælde vil KDE være i stand til at overføre dine indstillinger. Du vil måske skulle genindtaste dit kodeord i visse programmer (såsom KMail eller KNode) men de fleste andre indstillinger er sikrede.

Der var blandede rapporter om resultaterne ved tidligere udgaver af KDE. For at sikre dig bør du nok lave en sikkerhedskopi af hele din KDE-indstilling.

Opsætningen opbevares i $HOME/.kde- eller $HOME/.kde2-undermappen i din hjemmemappe. Kopiér din gamle .kde/.kde2-mappe til et sikkert sted, installér KDE 3.2, og kopiér så du de nødvendige e-mail og nyhedsgruppeopsætninger tilbage. Når det er sagt, så kan de fleste faktisk lave direkte opgraderinger uden at fjerne den gamle .kde-mappe uden problemer.

Du kan sætte brugen af $HOME/.kde ud af kraft ved at sætte $KDEHOME-variablen.

KDE bruger adskillige midlertidige filer under sin operation. Disse findes sædvanligvis følgende steder:

Hvis symlink går i stykker, sædvanligvis fordi et cron- eller nedlukningsscript tømmer /tmp-mappen, så kan der ske mærkelige ting. Disse filer, og symlink, vil alle blive lavet automatisk ved start af KDE så det er sikkert at fjerne dem mens KDE ikke kører.

Hvis du kun får en grå skærm når du starter KDE, eller hvis du får en fejlmeddelelse der fortæller dig at du skal Tjekke din installation, så luk X ned og slet alle filerne i listen ovenfor, og prøv så at genstarte X.

Normalt (dvs. når du ikke opgraderer mellem KDE versioner) er det helt sikkert at efterlade disse filer intakte, og du kan barbere nogle få sekunder af din KDE opstart-tid ved at gøre dette.

Du skal bruge GNU msgfmt som er en del af GNU-i18n-pakken gettext. Du skulle kunnenedtage den fra et vilkårligt GNU-spejl.

Du kan afinstallere dine programmer ved at skrive make uninstall i mappen hvor du brugte make install. Hvis du allerede har slettet denne mappe, så er der kun én metode og den er ikke god: gå til $KDEDIR/bin og giv dig til at slette filerne en af gangen.

Hvis du forventer at finde dig selv i denne situation, vil du måske ønske at overveje et program såsom GNU stow, der kan findes på http://www.gnu.org/software/stow/stow.html.

Dette har noget at gøre med problemer med Unisys' LZW patent. GIF-støtte er deaktiveret i Qt™ 1.44 og fremad som standard. Hvis du ønsker at bruge GIF'er og har den relevante licens, så rekompilérQt™ med GIF-støtte. ./configure -gif.