Kapitel 5. Panelet

5.1. Hvordan tilføjer jeg programmer til KDE-panelet (Kicker)?
5.2. Er det muligt at ændre K-knappen i panelet til et andet billede?
5.3. Efter en opgradering synes min K-menu at være tom. Hvordan kan jeg få min menu tilbage?
5.4. Mit desktop-panel er forsvundet. Hvordan kan jeg få det tilbage?
5.5. Hvad blev tilvalget for ikonzoomning af, som tidligere fandtes i Kicker?
5.6. Hvordan kan jeg starte et program minimeret i statusfeltet?
5.7. Hvordan bruger jeg Windows-tasten til at vise K-menuen?
5.1.

Hvordan tilføjer jeg programmer til KDE-panelet (Kicker)?

Der er adskillige måder at tilføje et program til panelet, hvoraf den nemmeste er at højreklikke på panelet, og fra den sammenhængsmenu der kommer frem vælges Panel-menu->Tilføj til panel->Program-knap og så det program for hvilket du ønsker at have en henvisning.

For flere måder at tilføje knapper til panelet henvises til Kicker-håndbogen.

5.2.

Er det muligt at ændre K-knappen i panelet til et andet billede?

Den simpleste måde er at hente et nyt ikontema med en K-menu-ikon du kan lide fra http://www.kde-look.org og installere det ved brug af KDE's kontrolcenter.

For kun at ændre K-menu-ikonen kan du overskrive kmenu.png-billedet for hver størrelse i ikontema-sæt. Så for KDE's standardikoner ville dette være $KDEDIR/share/icons/default.kde/størrelse/apps/kmenu.png, hvor størresle er en af de størrelse der er inkluderet i KDE's ikontema.

5.3.

Efter en opgradering synes min K-menu at være tom. Hvordan kan jeg få min menu tilbage?

I KDE 3.2 og senere opbevares lokale ændringer af K-menuen i $HOME/.config/menus/applications-kmenuedit.menu. Forsøg at flytte denne fil væk og derefter udføre kommandoen kbuildsycoca --noincremental. Det skulle nulstille dig til standardsystemmenuer.

5.4.

Mit desktop-panel er forsvundet. Hvordan kan jeg få det tilbage?

Panelet forsvinder sædvanligvis på grund af et sammenbrud. Dette er oftest på grund af at en applet indlæses der har en fatal fejl eller på grund af en dårlig installation af KDE og/eller panelet.

Den nemmeste måde at få panelet tilbage er at starte Kør kommando-vinduet ved at trykke på Alt+F2, skrive kicker og så trykke på O.k.-knappen.

Hvis panelet bliver ved med at forsvinde, vil du måske fjerne eller manuelt redigere din $KDEHOME/share/config/kickerrc-fil, hvor $KDEHOME sædvanligvis er ~/.kde. Hvis du vælger at redigere den i hånden, så start med at fjerne indgangsgrupperne for appletter.

5.5.

Hvad blev tilvalget for ikonzoomning af, som tidligere fandtes i Kicker?

Ikonzoomning vedligeholdes ikke aktivt og havde forårsaget flere alvorlige fejl og brugbarhedsproblemer. Det erstattes af nye museffekter i KDE 3.4, som kombinerer æstetik med nyttig information.

5.6.

Hvordan kan jeg starte et program minimeret i statusfeltet?

Brug ksystraycmd. For eksempel for at starte en terminal skjult i statusfeltet, køres ksystraycmd --hidden konsole. For mere information om ksystraycmd, se afsnittet “Avanceret vinduehåndtering” i KDE's brugerguide.

5.7.

Hvordan bruger jeg Windows®-tasten til at vise K-menuen?

Tidligere versioner af KDE sørgede for et trick der tillod dig at bruge Windows®-tasten både som modifikatortast (så du kunne bruge genveje såsom Win+R) og som en almindelig tast (så K-menuen kunne vises ved at blot at trykke på Win). Denne funktion blev fjernet af hensyn til brugbarhed og handikaptilgængelighed, samt for at holde koden ren. Med nuværende version af KDE har du to muligheder: brug enten en anden genvejstast til at åbne K-menuen (standard er Alt+F1), eller lav afbildning af Win om til en almindelig tast i stedet for en modifikatortast.

Hvis du vælger den anden mulighed, er dette en måde:

  1. Find tastkoden for Win-tasten med xev: Kør kommandoen xev i en terminal, og tryk på tasten Win. Kig efter keycode n i udskriften fra xev, hvor n er tastekoden for Win-tasten.

  2. Brug xmodmap til at ændre afbildningen af tasten Win. En passende kommando er xmodmap -e 'keycode n=Menu'.

  3. Gå til Region og tilgængelighed->Genvejstaster i kontrolcentret og indstil genvejstasten for Vis startmenu til tasten Win. Nu skulle du kunne vise K-menuen ved at trykke på tasten Win.

  4. Yderligere et skridt kræves for at gemme ændringerne i indstillingerne: Opret filen ~/.kde/env/win-key.sh (opret mappen hvis den ikke findes), og tilføj kommandoen xmodmap som du gjorde før. Ændringen skulle nu blive udført hver gang du starter KDE.