Åbne og gemme filer

Christian Weickhmann

KDE sørger for en fælles måde at åbne og gemme filer via fildialogen. Du finder valgmulighederne Fil->Åbn og Fil->Gem (og/eller Gem som...) i næsten alle KDE-programmer.

Fildialogen



Dialogen består af mellem tre og fem områder. Det øverste område er stedet hvor du finder navigerings- og indstillingsfunktioner. Hovedområdet (i midten) er stedet hvor alle filer vises som ikoner. Det kaldes en ikonvisning. Det nederste område er stedet hvor du kan redigere filnavne eller filterudtryk og vælge Gem eller Åbn.

Foruden dette kan du tilføje to endnu mere avancerede områder. Navigeringspanel for hurtigadgang og Forhåndsvisningspanel.

1

Ved siden af de tre navigeringsknapper (et mappe op, tilbage og fremad) og knappen for ny mappe er menuen med bogmærker. Her kan du markere alle mapper som du ofte besøger for at hurtigt finde dem. Ikonen med et skiftenøgle indeholder de forskellige funktioner til at sortere dine filer efter navn, dato eller størrelse og til at aktivere de to ekstra paneler som blev nævnt ovenfor. Ved siden af den kan du indtaste mappen og vælge (allerlængst til højre) tegnsættet.

2

Du finder ikonvisningen i midten af dialogen. De fleste af navigeringsfunktionerne finder du i den sammenhængsafhængige menu ved at klikke på objekterne eller baggrunden med højre museknap.

3

Den nederste delen af dialogen består af adressefeltet som indeholder filnavnet du valgte eller skrev in, og måske det mest kraftfulde værktøj: filtret. Her kan du få ikonvisningen til kun at vise objekter som svarer til de kriterier du definerer. Forsøg at filtrere filer hvis navne indeholder “luft” ved at skrive *luft* i filtreringsfeltet.

4

Hurtigadgangspanelet (aktiver det ved at trykke på tasten F9 på tastaturet eller med skiftenøgleikonen længst op i dialogen) sørger for indstillelige genveje til ofte bruge steder på harddisken eller til og med på internettet. Der er flere forudindstillede steder, såsom din hjemmemappe. Forsøg at højreklikke på et hvilket som helst objekt for at indstille det eller på et tomt sted for at tilføje en ny indgang. En sammenhængsafhængig menu vises så, hvor du kan vælge ikonstørrelse og at tilføje, ændre eller skifte navn på en hvilken som helst indgang. Vælg Tilføj indgang så vises et vindue som indeholder alt du behøver. Indtast en beskrivelse, skriv stedet ind (eller vælg det via dialogen som åbnes ved at klikke på mappesymbolet), vælg et symbol ud fra en enorm mængde i symboldialogen som vises når du klikker på den fordefinerede ikon (oftest et enkelt mappesymbol).

5

Forhåndsvisningsområdet (aktivér det ved at trykke på tasten F11 på tastaturet, eller med skiftenøgleikonen længst oppe i dialogen) gør det nemt enkelt at forhåndsvise næsten alle filer i filsystemet. Billeder vises som miniaturebilleder. Oftest forhåndsvises også lydfiler (såsom MP3-, Ogg- eller Wave-filer), tekstfiler (bland dem ubehandlet tekst, PDF og HTML) og til og med videofiler (MPG, AVI og så videre).

Bemærk

Bemærk at store filer kan tage lang tid at forhåndsvise (f.eks. skaleret ned hvis de er store billeder). Du kan deaktivere automatisk forhåndsvisning ved at afmarkere Automatisk forhåndsvisning under forhåndsvisningen. Du kan stadigvæk forhåndsvise enkelte filer: klik blot på Forhåndsvisning. Du kan også deaktivere forhåndsvisning for filer over en vis størrelse. Gå til kontrolcentret, vælg KDE-komponenter+Filhåndtering, gå til fanebladet Forhåndsvisning og metadata og ændr værdien på Maksimal filstørrelse.

Relateret information