Kapitel 3. aRts-builder

Indholdsfortegnelse

Oversigt
Gennemgang
Trin 1
Trin 2
Trin 3
Trin 4
Trin 5: Begynder at sende data rundt ;)
Trin 6: Send data for avancerede brugere
Trin 7: Midisyntese
Forslag
Eksempel

Oversigt

Først af alt, når du forsøger at køre aRts-builder, skal du også køre lydserveren (artsd). Sædvanligvis, hvis du bruger KDE 2.1, vil dette allerede være tilfældet. Hvis ikke, så kan du indstille automatisk start af lydserveren i KControl, med Lyd+Lydserver.

Når du kører aRts, kører den altid små moduler. aRts-builder er et værktøj til at oprette nye strukturer af små sammenkoblede moduler. Du klikker helt enkelt indeni gitteret for at tilføje et modul. For at gøre dette, vælges de fra menuen Moduler, og der klikkes et sted i den grøngrå plan.

Moduler har ofte porte (hvor lydsignaler almindeligtvis ledes ind eller ud). For at koble to porte sammen, klikkes på den første, som gør at den bliver orange, og derefter klikkes på den anden. Du kan kun forbinde en ind-port (på oversiden af et modul) med en ud-port (på undersiden af et modul). Hvis du vil angive en konstant værdi for en port (eller afbryde forbindelsen til den), gøres det ved at dobbeltklikke på porten.