Kapitel 3. Oversigt over KDevelop's funktioner

Bernd Pol

Indholdsfortegnelse

Tilgængelige tilstande for brugergrænseflader
Hvordan man skifter tilstand for brugergrænseflader
Hvordan man maksimerer arbejdsområdet
Elementer i brugergrænsefladen
Arbejdsområdet
KDevelop's titellinje
KDevelop's statuslinje
Menulinjen
Værktøjslinjerne
Træværktøjsvisningerne
Uddataværktøjsvisningerne
Projekthåndteringssystem
Automake-projekt
Qmake-projekter
ANT-projekthåndtering (Java™-programmer)
Egne projekter
Hvordan du kan distribuere dit program

KDevelop integrerer mange værktøjer, scripter og skabeloner med en fælles brugergrænseflade. De grundlæggende dele er

Bemærk

Faktisk er der tre KDevelop-baserede programmer:

  • KDevelop integreret udviklingsmiljø — det er her du normalt kommer til at arbejde.

  • Den fritstående KDevelop Assistent dokumentationsbrowser — isolerer alle de stærke dokumentationsfunktioner fra det integrerede KDevelop udviklingsmiljø i et separat værktøj. Dette er specielt nyttigt når du vil slå noget programmeringsdokumentation op, men ikke vil starte hele udviklingsmiljøet.

  • KDevelop Designer — forbedrer Qt™-User Interface Designer med KDE specifikke kontroller og integrerer sig fint i KDevelop udviklingsmiljøet.

Tilgængelige tilstande for brugergrænseflader

KDevelop tilbyder fire forskellige grænsefladestilstande (klik på tilstandsnavnet for at se et eksempel):

  • IDEA-vindue

    Dette er en ny slags brugergrænseflade som både optimerer arbejdspladsen og giver en intuitiv brug af værktøjerne.

    • Alle værktøjsvinduer er dokkede som en fanebladslinje omkring hovedrammens område. De er grupperede til venstre, længst nede og til højre ifølge de tjenester de tilbyder.

    • Editor- og browservisninger opbevares i et stort vindue med faneblade midt i hovedrammens område.

  • Underrammevinduer

    • Alle værktøjsvisninger er fra begyndelsen dokkede i hovedrammen.

    • Editor- og søgervinduer eksisterer som topniveauvinduer inde i et visningsområde i hovedrammen.

  • Fanebladssider

    • Alle værktøjsvisninger er fra begyndelsen dokkede i hovedrammen.

    • Editor- og søgervinduer opbevares i et vindue med faneblade.

  • Topniveauvinduer

    • Alle editor-, søger- og værktøjsvinduer er topniveauvinduer direkte på desktoppen.

    • Hovedkontrollen indeholder kun menulinjen, værktøjslinjer og statuslinjen.

Hvordan man skifter tilstand for brugergrænseflader

For at skifte tilstand for brugergrænsefladen, vælges Opsætning->Indstil KDevelop... i menulinjen. Dialogen Indstil KDevelop dukker op, hvor du skal vælge Brugergrænseflade i feltet til venstre. Dette bringer dig til indstillingssiden som vises nedenfor:


Vælg en brugergrænsefladetilstand


(Ældre udgaver af KDevelop har kun toptilstand markeringsafsnittet.)

I afsnittet Hoved-brugergrænseflade-tilstand vælger radioknappen den brugergrænseflade-tilstand du ønsker at arbejde i.

Afhængig af den brugergrænsefladetilstand du valgte, vil andre indstillingsafsnit være tilstede hvor du kan skræddersy flere detaljer angående udseendet som du har lyst. Se kapitlet Valg af brugergrænseflade for flere detaljer.

Bemærk

Glem ikke at genstarte KDevelop for at dine valg skal få virkning.

Hvordan man maksimerer arbejdsområdet

Der er en fuldskærmstilstand tilgængelig for at maksimere pladsen, som ekspanderer hovedrammens område til skærmkanterne. Yderligere plads kan overtages ved at skjule menulinjen. Du kan naturligvis også skjule alle værktøjslinjer, som sædvanligt i KDE-programmer.

Fuldskærmstilstand

For at skifte fra eller til fuldskærmstilstand, vælges Vis->Fuldskærmstilstand i menulinjen, eller tryk på Ctrl-Shift-F. Der er også en ikon for Fuldskærmstilstand i Søgeværktøjslinjen.

Vis eller skjul menulinjen

For at skjule menulinjen, vælges Indstillinger->Vis menulinje i menulinjen, eller tryk på Ctrl-M. Du kan også tilføje en ikon for Vis menulinje i en passende værktøjslinje, f.eks. Søgeværktøjslinjen, for slutmålet. For at vise menulinjen, skal du trykke på Ctrl-M eller bruge ikonen Vis menulinje hvis den er tilgængelig.