Kapitel 4. Indstilling af KDevelop

Bernd Pol

Indholdsfortegnelse

Generelle indstillinger
Generel opsætning
Valg af brugergrænsefladen
Valg af editor
Valg af kildeformateringsstil
Opsætning af værktøjet for kodestumper
Indstilling af filvælger
Indstilling af Ny fil-guide
Indstilling af dokumentationen
Opsætning af dokumentationssamlinger
Opsætning af tekstsøgningsindekser
Andre dokumentationindstillinger
Avancerede indstillinger
Indstiksværktøjer
Forkortelser til ordkomplettering
Tilføjelse af KDE's standardprogrammer til værktøjsmenuen
Tilføjelse af eksterne programmer til menuerne

KDevelop er en meget kraftig og fleksibel IDE som kan skræddersys på mange måder til dine behov. For at indstille KDevelop, vælges Opsætning->Indstil KDevelop.... Dette bringer indstillingsdialogen frem. Den består af et markeringsvindue i venstre side og indstillingsdialogen i højre side. Indholdet varierer afhængigt af det indstillingspunkt du valgte.


Vælg er indstillingspunkt

Vælg er indstillingspunkt


Vi vil diskutere disse indstillinger i en anden rækkefølge, opdelt i hovedemnerne Generel indstilling, Indstilling af dokumentation og Avanceret indstilling hvilket giver en mere intuitiv læsning.

Hvis du ønsker at slå et bestemt indstillingspunkt op, så brug et af følgende link.

Generelt
Plugin
Kildeformatering
Ny fil-guide
Brugergrænseflade
Editor
Forkortelser
Værktøjer-menu
Eksterne værktøjer
Dokumentation
Kodestumper
Filvælger

Generelle indstillinger

Generel indstilling drejer sig om de mere almindelige opgaver af at skræddersy KDevelop som følger:

Generel opsætning

Den Generelle indstillingsdialog tillader dig at definere nogen basal KDevelop-opførsel som sjældent ændres i dagligt arbejde. Dette drejer sig om:

Generelle projekttilvalg såsom
Valg af en skrifttype for de mest almindeligt brugte vinduer til uddatavisning, nemlig:
Nogen almindelig opførsel angående de viste linjer i Besked uddatavisningens vindue, nemlig:

detaljeniveauet af beskeder angående kompileringsprocessen vist i Besked uddatavisningens vindue.


Den generelle indstillingsdialog


Indlæs sidste projekt ved opstart

Markér dette hvis du ønsker at fortsætte med at arbejde på dit sidste projekt. Dette vil få KDevelop til automatisk at indlæse dette projekt når der startes. Det vil sædvanligvis blive vist i den tilstand du efterlod det da du sidst arbejdede på det så du kan gå i gang med det samme.

Standard-projektmappe:

Som standard bruger KDevelop en fælles overmappe for alle nye projekter. Indtast den absolutte sti for denne fælles mappe i feltet eller vælg den ud fra din mappestruktur. KDevelop vil placere de nye projekter her som en undermappe.

Bemærk

Du kan naturligvis ændre mappestien for et nyt projekt på det tidspunkt du sætter det op med Programguiden.

Vindueskrifttype:

For at vælge en passende skrifttype for beskeduddatavisningens vindue klikkes på Vinduesskrifttype-knappen der viser den for øjeblikket valgte skrifttype (den siger “Luxi Sans” i illustrationen ovenfor). KDE's standard Vælg skrifttype dialog vil komme frem og herfra kan du vælge den skrifttype du ønsker skal bruges.

Bemærk

Ved første opstart initialiserer KDevelop denne skrifttypeindstilling til at være den standardskrifttype der er blevet indstillet for din KDE-bruger. Denne indstilling er fast, så hvis du ændrer Indstillinger->Udseende & Temaer->Skrifttyper i kontrolcenteret, vil dette ikke påvirke denne KDevelop indstilling. Du vil eksplicit skulle vælge skrifttype igen for at ændre Besked uddatavisnings skrifttype.

Tekstombrydning

Som standard vil KDevelop bryde lange linjer i Besked uddatavisningens vindue, så værdifuld information ikke nemt bliver overdet. I visse tilfælde vil dette føre til rod med lange beskedlister. Fjern afkrydsningfeltets mærke hvis du ikke ønsker at lange linjer skal brydes.

Vink

Der er en anden måde at ændre linjebrydning. Klik blot i Besked uddatavisningens vindue og markér/afmarkér Tekstombrydning-indgangen i menuen som vil komme frem.

Mappenavigeringsbeskeder

make-værktøjet vil sædvanligvis vise beskeder såsom “Entering directory”, eller “Leaving directory” når det skifter mellem de mapper det arbejder i for øjeblikket. Da dette roder i beskedlisten i Besked uddatavisningens vindue, undertrykker KDevelop disse beskeder som standard. Markér afkrydsningsfeltet hvis du ønsker at protokollere hvilke mapper make arbejdede i.

Bemærk

Ændringer i denne indstilling vil kun påvirke behandlingen af nye beskeder. Gamle mappenavigationsbeskeder vil blive holdt synlige når du slår denne funktion fra.

Oversætteruddata

KDevelop forbehandler beskederne som Besked uddatavisningens vindue modtager under byggeprocesser for at filtrere overflødig information bort. Du kan kontrollere detaljeniveauet KDevelop vil vise ved at bruge radioknapperne i dette felt.

Meget kort

Viser kun advarsler, fejl og filnavnene som bliver kompileret.

Kort

Undertrykker alle kompiler-flag og formaterer uddata til at være mere læseligt.

Fuld

Viser alle uddatabeskeder uændret.

Vink

Der er en anden måde at ændre detaljeniveauet for uddata fra kompileren. Højreklik blot i Besked uddatavisningens vindue og vælg et passende detaljeniveau fra menuen der kommer frem.

Programudskriftvisning Vindueskrifttype:

Program uddatavisningens vindue bruges til at vise fejl- og tilstandsinformation for programmer der køres inde fra KDevelop. Disse er informationer som programmerne sædvanligvis sender til konsollen når de køres normalt. På denne måde behøver du ikke at forlade IDE når du tester det program du er ved at arbejde på.

For at vælge en skrifttype passende for Program uddatavisningens vindue klik på Vinduesskrifttype-knappen der viser hvilken skrifttype der bruges nu (den siger “Luxi Sans” i illustrationen ovenfor). KDE's standard Vælg skrifttype-dialog vil komme frem hvorfra du kan vælge den skrifttype der skal bruges.

Bemærk

Ved første start, initialiserer KDevelop denne skrifttype og sætter den til at være standardskrifttypen som din KDE-bruger har indstillet. Denne indstilling holdes fast, så hvis du senere ændrer Indstillinger->Udseende & Temaer->Skrifttyper i Kontrolcentret, vil dette ikke påvirke dette valg af KDevelop's skrifttype. Du vil skulle vælge en ny vinduesskrifttype eksplicit for Program uddatavisningen.

Valg af brugergrænsefladen

Som allerede sagt i kapitlet Tilgængelige brugergrænseflade-tilstande er der fire forskellige måder KDevelop's arbejdsområde kan sættes op, nemlig:

For at skifte tilstand for brugergrænsefladen, vælges Opsætning->Indstil KDevelop... i menulinjen. Dialogen Indstil KDevelop dukker op, hvor du skal vælge Brugergrænseflade i træet til venstre. Dette bringer dig til indstillingssiden som vises til højre.


Vælg en brugergrænsefladetilstand

Vælg en brugergrænsefladetilstand


Vælg radioknappen for grænsefladestilstanden du vil skifte til, og klik derefter på O.k.

Bemærk

Glem ikke at genstarte KDevelop for at lade nogen af disse ændringer få virkning.

Når du vælger enten IDEAl vinduestilstand eller Fanebladssider tilstanden vil to indstillingsafsnit mere blive tilgængelige: Brug faneblade og Brug luk ved svævning. Disse tillader at indstille under hvilke omstændigheder faneblade vil blive vist over dokumentvinduerne og om du kan lukke dokumentet ved at klikke på fanebladsikonen.

I IDEAl vinduestilstand er der kun et til indstillingsafsnit, Værktøjsvisningens faneblads-layout som effektivt tillader at vælge mellem forskellige størrelser af værktøjsvisningens faneblade, som omgiver hovedarbejdsområdet i denne tilstand.

Indstilling af dokumentationens visning af fanebladslinje

I IDEAl og fanebladssider-tislandene vil der være navngivne faneblade for oven i dokumentvinduerne som standard, så du kan nemt vælge forskellige dokumenter med et klik med venstre museknap. Hvis du foretrækker at sørge for mere plads for dokumentets vinduer i KDevelop's hovedarbejdsområde, kan du ændre en anden opførsel i indstillingsafsnittet Brug faneblade.

Altid

Dette er standarden — vis et faneblad der består af en ikon og dokumentets navn for oven i ethvert dokumentvindue i KDevelop's hovedområde.

Når der er mere end én

Vis ikke et faneblad når der kun vises et dokument. Hvis der er mere end et dokument, vil KDevelop imidlertid vise en tilsvarende fanebladslinje som i Altid-afsnittet ovenfor. Du vil måske ønske at vælge denne tilstand hvis du arbejder på et enkelt dokument for det meste af tiden, da dette giver mere lodret plads.

Aldrig

Vis aldrig noget dokuments faneblad. Du vil måske foretrække denne tilstand hvis du sjældent bruger musen til at skifte mellem dokumenter. Det giver mere lodret plads for alle dokumentvinduer. For at vælge et andet dokumentvindue eller for at lukke et, bruges KDevelop's Vindue-menu.

Opsætning af at lukke et dokument ved at klikke på dets faneblad

Hvis du indstillede KDevelop til at vise dokumentfanebladslinjen, enten altid eller når mere end et dokument vises i hovedarbejdsområdet, kan du give tilføje funktionalitet til fanebladene udover deres evne til dokumentvalg. Brug indstillingsafsnittet Brug luk ved svævning til dette.

Nej

Dette er standardopførslen. Ingen ekstra funktionalitet er tilføjet fanebladene. De kan kun bruges til at vælge dokumentvinduer ved klik med venstre museknap.

Ja

Hvis du valgte denne radioknap, vil KDevelop tillade dig at lukke et dokumentvindue ved et klik med venstre museknap. Brug musen til at pege på den lille ikon på den venstre kant af fanebladet. Den vil så ændres til et lukkesymbol. Klik så med venstre museknap på dette ændrede symbol, så vil KDevelop lukke det tilsvarende dokumentvindue.

Ja, forsinket

Hvis denne radioknap er valgt, vil KDevelop tillade at lukke et dokumentvindue som vist i Ja-tilfældet ovenfor. Ikonen vil imidlertid ikke blive ændret med det samme, men der vil være en kort forsinkelse før lukkeikonen dukker op.

Indstilling af værktøjslinjens faneblads-layout

Indstillingsafsnittet Værktøjsvisningen faneblads-layout vil kun være tilgængeligt i IDEAl tilstand. Brug disse radioknapper til opsætning af udseendet af værktøjsvisningens faneblade som omgiver hovedarbejdsområdet i denne tilstand.

Ikoner

Hvert faneblaf vil kun vise en ikon. Hvis den tilknyttede værktøjsvisning vises, vil fanebladet blive åbnet og en beskrivende tekst for denne værktøjsvisning vil blive vist. Du vil måske ønske at bruge denne tilstand hvis du arbejder med en skærm med begrænset opløsning.

Ikonerne er imidlertid ikke særligt beskrivende. Hvis du ønsker at finde ud af hvilken værktøjsvisning der er knyttet til hvilket faneblad, så peg på det med musen og vent et sekund. Et kort værktøjsvink vil så dukke op med værktøjsvisningen navn.

Tekst

Dette er standardværktøjsvisningens fanebladsvisningstilstand. Hvert faneblad viser navnet på sin tilknyttede værktøjsvisning.

Tekst og ikoner

Hvis standardteksten i værktøjsvisningen ser for flad ud og du arbejder på en skærm med høj opløsning, vil du muligvis ønske at vælge denne radioknap. Det vil få navnet på den tilknyttede værktøjsvisning til at blive vist på hvert faneblad plus en ikon til venstre for den, hvilket gør det nemmere at skelne mellem fanebladene. Se illustrationen Foldede værktøjsvisnings-faneblade nedenfor for et eksempel.

Foldede værktøjsvisningfaneblade

Hvis du valgte IDEAl-tilstandens værktøjsvisningsfaneblade til at vise tekster (med eller uden tilhørtende ikoner) behøver du ikke at bekymre dig om at bliver skjult bagved et eller andet værktøjsvisningsvindue. Hvis et af de nederste vinduer optager mere plads end der er til at vise alle (lodrette) faneblade, vil de blive foldet rundt som denne illustration viser:


Værktøjsvisningens faneblade foldet til ikke at blive skjult bag et andet vindue

Værktøjsvisningens faneblade foldet til ikke at blive skjult bag et andet vindue


Bemærk

Det aktive værktøjsvisningsvindue skal vises fast (ikke-overlappende tilstand), og dele arbejdsområdet med de andre vinduer, for at påtvinge sådan fanebladsfoldning. Tryk på den lille firkant i vinduets kant for at opnå dette som vist i eksemplet.

Valg af editor

KDevelop tillader dig at vælge din foretrukne teksteditor. Markér Editor-indgangen i venstre side af markeringstræet i Indstil KDevelop-vinduet. Følgende dialog vil så blive vist i højre side.


Valg en editor

Vælg en editor


For at vælge en ny editor, klikkes på pilen i listefeltet der dropper ned. Afhængig af de editor-partgrænseflader din udgave af KDE har kompileret, vil du blive givet en liste af editorer du kan vælge fra (se Vigtigt noten nedefor om dette). Klik på den editor du foretrækker og klik på O.k. For øjeblikket er der tre muligheder:

Indlejret avanceret teksteditor

Dette er KDE's standard Kate editor-part.

Indlejret vim-komponent

Dette giver udseende og fornemmelse på basis af Linux®' vi editor.

Bemærk

  • Du skal have et passende Vim-program installeret. Kig på hjemmesiden KVim for mere information.

  • Du behøver yderligere at indstille KParts Vim-komponenten i KDE's kontrolcenter (KDE komponenter->Vim komponent indstilling) før du kan bruge den.

Qt Designer baseret teksteditor

Dette er den editor Qt™ sørger for i sin Designer komponent.

Disse editor-grænseflader er fuldt integreret KDevelop' IDE-begreb. Specielt muligheden for at springe hen til den kildekodelinje der giver problemer ved blot at klikke på en fejlbesked i Besked uddatavisningens vindue, er der sørget for.

Bemærk

Ændring af editor vil ikke påvirke allerede åbne filer. Der er to måder at gå videre på. Enten luk alle åbne tekstvinduer og åbn dem igen en ad gangen. Eller luk hele projektet og åbn det igen. Vinduerne vil så automatisk åbne i den nye teksteditors grænseflade.

Vigtigt

KDevelop lader dig bruge editorgrænseflader som er registreret af KDE og som sørger for en KatePart-grænseflade. Hvis du mangler et af valgene vist ovenfor, så kontrollér din KDE-installation for om den tilsvarende KPart er korrekt installeret.

Valg af kildeformateringsstil

KDevelop formaterer automatisk en kildetekst i en prædefineret stil. Denne stil er meget indstillelig.

Bemærk

Funktionen til reformatering af kilden er for øjeblikket kun tilgængelig for C, C++, og Java™. Specielt kan du ikke bruge den til script-sprog som f.eks. PHP. Det er fordi KDevelop bruger astyle-programmet til at implementere denne funktion.

For at indstille en specifik formateringsstil, vælges Opsætning->Indstil KDevelop... fra menulinjen. Brugerindstil KDevelop dialogen vil komme frem, hvor du skal vælge Kildeformatering i træet til venstre. Dette vil vise en serie af tre indstillingsdialogfaneblade til højre, nemlig en Generel formatering opsætning, a Indrykningsstil opsætning, og en Anden formatering opsætning.

Vink

Enhver ændring af stil anvendes kun på ny tekst. Hvis du ønsker at ændre formateringsstil for en allerede eksisterende kildetekst må du eksplicit bruge Redigér->Omformatér kilde-kommandoen.

Bemærk

Det nøjagtige resultat af disse stilformateringsdefinitioner afhænger af den editor du bruger. For øjeblikket er de fleste indstillinger skræddersyet til Kate editor-parten (den “Indlejrede Avancerede Tekst Editor”). Visse andre editorer (f.eks. Qt-editoren) afhænger måske af deres egen opsætning. Du vil skulle eksperimentere i dette tilfælde for at finde ud af den nøjagtige virkning af den stil-opsætning der sørges for her.

Advarsel

Der kan være inkompatibiliteter mellem indstillingsstilens opsætning der sørges for her og den editor du bruger. I ekstreme tilfælde kunne det endda ødelægge dine filer. Sørg for at du har en sikkerhedskopi af dine kildefiler før du prøver denne opsætning med en editor der ikke er standard for KDE.

Generel formateringsopsætning

Generelt-fanebladet i Kildeformaterings-dialog lader dig vælge en ud af fem prædefinerede kildeformat-stiler.


Generel opsætning af kildeformat-stil

Generel opsætning af kildeformat-stil


Et formateret eksempel på kilde vil blive vist i feltet til højre. Hvis ingen af de prædefinerede stiler passer dig, kan du klikke på radioknappen Brugerdefineret for oven, og definere din egen kildeformateringstil i de andre to faneblade der så vil blive tilgængelige.

Bemærk

For øjeblikket er det kun de prædefinerede kildeformateringsstiler der vil blive demonstreret ved en eksempeltekst. Hvis du beslutter dig for at definere din egen stil, vil ingen eksempelvisning være tilgængelig. Du vil skulle eksperimenter på en egentlig kildetekst for at skræddersy opsætningen efter din smag.

Opsætning af indrykningsstil

Korrekt indrykning er en af hovedmetoderne til at øge læseligheden af en kildetekst. Hvis du vælger Indrykningsfanebladet i Formatering af kildekodedialogen, vil du blive præsenteret for en serie af valg for indrykningsformatering, grupperet i tre felter som følger.


Opsætning af indrykningsstil

Opsætning af indrykningsstil


Standard-opsætning

Det forudindstillede valg vil få kildeteksten til at ligne ANSI formateringsstil:

namespace foospace
{
  int Foo()
  {
    if (isBar)
    {
      bar();
      return 1;
    }
    else
      return 0;
  }
}
Definition af indrykningsbredde og tegn

Radioknapperne grupperet i Udfyldningsgruppen definerer hvordan indrykninger i kildeteksten vil blive tegnet.

Brug tabulatorer

Dette vil få editoren til at indsætte tab-tegn for hvert indrykningsniveau. Tab-bredden er prædefineret i opsætningen af editoren (8 eller 4 tegnsøjler sædvanligvis). Brug Opsætning->Indstil editor... til at omdefinere det.

Bemærk

Den egentlige procedure for defintion af tab-bredde afhænger af den editor du valgte i Valg ef editor indstillingstrinnet. Du vil skulle slå op i den tilsvarende editors hjælp for at find ud af det.

Brug mellemrum

Hvis du vælger denne radioknap, vil editoren indtaste et antal mellemrum for hvert indrykningsniveau. Ændr antallet fra standarden på 2 til den indrykningsbredde du foretrækker.

Indrykkede entiteter

Dette definerer hvilke af (C/C++) entiteterne der vil blive formateret med en ekstra indrykning udover det nuværende indrykningsniveau.

Som standard er det kun navnerum og etiketter der bliver ekstra indrykket. Du vil måske ønske at eksperimentere med forskellige indstillinger for at skræddersy disse ekstra indrykninger efter din smag.

Fortsættelse

Indstillingerne grupperet her anvendes på de tilfælde hvor kildeformateringen automatisk ombryder lange kildelinjer. Der er to specialtilfælde der tages hensyn til, nemlig at i dybe indrykninger skal der være nok plads til at kilde og betingelser kan få et ekstra indrykningsniveau så de fortsætter med at stå tydeligt frem.

Bemærk

Dette gælder kun statisk tekstombrydningstilfalde hvor en fast maksimal linjebredde bruges i kildeteksten. Hvis du sætter din editor op til dynamisk kun at ombryde lange linjer i visningen (hvilket er muligt i Kate editor-parten) vil virkningerne af disse indstillinger sædvanligvis ikke ses.

Maksimum i udsagn

Denne indstilling begrænser den maksimalt mulige indrykning for fortsættelsen af linjer, så der er nok plads tilbage til at teksten er læsbar. Ingen fortsættelse af linjer vil nogensinde blive indrykket udover antallet af søjler du vælger i dette felt.

Som standard er det sat til 40 tegn (det halve af en standardside på 80 tegn). Du vil måske ønske at øge denne værdi på grund af bredere papir (f.eks. hvis du bruger landskabsudskrift for dine kilder). Eller mindske værdien fordi du ønsker at have en større margin for din udskrift.

Minimum i betinget

Betingede eller kilde der f.eks. følger en tilknytningsoperator skal sædvanligvis have en ekstra indrykning på fortsættelseslinjer for at teksten skal være læsbar. Mængden af denne ekstra indrykning defineres her.

Standarden er sat til “To gange det nuværende” hvilket betyder at fortsatte betingede vil få et ekstra indrykningsniveau på den standard indrykningsstørrelse du valgte i Udfyldning-gruppen. Du kan ændre denne ekstra indrykning til en anden fast bredde (inklusive nul) ved brug af pilene eller ved at indtaste værdien direkte.

Anden opsætning af formatering


Anden opsætning af kildeformateringsstil

Anden opsætning af kildeformateringsstil


Kontrol af placering af parenteser

Radioknapperne (noget misvisende) Parentes-grupper kontrollerer positionen af blokafgrænsningsparenteser i en (C/C++) kildetekst. Der er tre muligheder ud fra hvilke du kan vælge.

Brud

Dette indsætter et linjebrud før hver åbningsparentes. Begge afgrænsende parenteser for en vilkårlig blok vil blive puttet på samme indrykningsniveau som blokkens hovedudsagn.

namespace foospace
{
  int Foo()
  {
    if (isBar)
    {
      bar();
      return 1;
    }
    else
      return 0;
  }
}
Tilknyt

Dette vil holde åbningsparentesen for en blok på linje med blokhovedets udsagn. Afsluttende parenteser vil være på samme indrykningsniveau som blokkens hovedudsagn. else for et if udsagn vil blive holdt på linje med de afsluttende parenteser for den foregående blok.

namespace foospace {
  int Foo() {
    if (isBar) {
      bar();
      return 1;
    } else
      return 0;
  }
}
Linux-stil

Dette er et kompromis mellem stilerne på listen ovenfor. Funktionelle blokafgrænsningsparenteser vil blive puttet på ekstra linjer. Parenteser der åbner en blok i et betingelses- eller løkke-udsagn vil blive holdt i linje.

namespace foospace
{
  int Foo()
  {
    if (isBar) {
      bar();
      return 1;
    } else
      return 0;
  }
}
Kontrol af ekstra mellemrum

Som standard minimerer KDevelop brugen af mellemrum i kildetekster.

if (isBar(fooArg)==barValue)

Du vil måske øge læsbarheden hvis du tvinger kildeformateringen til at indsætte ekstra mellemrum på specielle steder.

Tilføj mellemrum rundt om parenteser

Det der rent faktisk menes er at tilføje mellemrum omkring den tekst der puttes ind i parenteserne. Dette øger læsbarheden af funktionsargumenter og betingede.

if ( isBar( fooArg )==barValue )
Tilføj mellemrum omkring operatorer

Dette vil putte mellemrum omkring tilknytnings- og sammenligningsoperatorer for at øge læsbarheden.

if (isBar(fooArg) == barValue)
Kontrol af formateringen af en-linjes konstruktor

Der er nogle få tilfælde hvor du ikke ønsker at kildeformateringen skal opdel en lang linje. For C/C++ kode kan dette kontrolleres her.

Behold en-linjes udsagn

Dette holder en-linjes udsagn sammen i visse situationer, selv om de går udover en fast maksimal linjelængde.

Behold en-linje blokke

Dette holder en-linjes blokke sammen i visse situationer, selv om de går udover en fast maksimal linjelængde.

Opsætning af værktøjet for kodestumper

Når der redigeres i KDevelop kan du ofte opbevare brugte dele af kode som Kodestumper. For at indstille mulighederne med kodestumper vælges Opsætning->Indstil KDevelop... i menulinjen. Dialogen Indstil KDevelop dukker op, hvor du skal vælge Kodestumper i feltet til venstre. Dette bringer dig til følgende indstillingsdialog som vises til højre:


Indstilling af værktøjet for kodestumper

Indstilling af værktøjet for kodestumper


Aktivér forhåndsvisning af kodestump

Markér Vis kodestumpens tekst som værktøjsvink hvis du ønsker at vie den opbevarede tekst som et værktøjsvink, når du holder musemarkøren titlen på kodestumpen.

Arbejde med kodestumpsvariabler

Kodestumper-værktøjet tillader en variabel tekst på prædefinerede steder nårsomhelst du indsætter en kodestump i en fil. For at opnå dette har Kodestumper sin egen variabel mekanisme. Du kan indstille dens opførsel i Variabler-gruppen.

Afgrænser

Kodestumper-værktøjet adskiller variabler i teksten ved at omgive variabelnavnet med specielle afgrænsersymboler. For at bruge dine egne afgrænsningssymboler, kan det prædefinerede $-tegn ændres i Afgrænser-feltet.

Inputmetode for variabler
  • Enkelt dialog for hver variabel indenfor en kodestump – vil få en adskilt dialog frem for hver variabel som værktøjet finder når den valgte kodestump indsættes.

  • En dialog for alle variabler indefor en kodestump – vil få en fælles dialog frem hvor brugeren skal udfylde værdierne for alle variabler før kodestumpen vil blive indsat

Indstilling af filvælger

KDevelop sørger for en Filvælger-plugin som, når den bliver indlæst ved opstart, tillader at navigere til en vilkårlig fil eller mappe på systemer.


Filvælgeren IDEAl-tilstand

Filvælgeren (IDEAl-tilstand)


Filvælgerens opførsel kan indstilles.Vælg Opsætning->Indstil KDevelop... i menulinjen. Dialogen Indstil KDevelop dukker op, hvor du skal vælge Filvælger i feltet til venstre. Dette bringer dig til følgende dialog som vises i højre side:


Indstilling af filvælger

Indstilling af filvælger


Indstilling af værktøjslinje

Der er en værktøjslinje foroven i Filvælgeren som kan indstilles som sædvanligt i Værktøjslinje-gruppen.

Procedure 4.1. Tilføj en handling til værktøjslinjen

  1. Vælg et punkt i listen til højre Valgte handlinger hvorefter de nye handlinger skullevære indsat.

  2. Vælg den handling der skal indsættes i listen til venstre Tilgængelige handlinger.

  3. Klik på den øverste (højre) pil mellem de to lister.

    Handlingen vil blive fjernet fra listen afTilgængelige handlinger og indsat i listen af Valgte handlinger under det valgte punkt.

Procedure 4.2. Fjern en handling fra værktøjslinjen

  1. Vælg punktet der skal fjernes i listen i højre side Valgte handlinger.

  2. Klik på den nederste (venstre) pil mellem de to lister.

    Det valgte punkt vil blive fjernet fra listen af Valgte handlinger og puttet tilbage i listen af Tilgængelige handlinger.

Procedure 4.3. Omarrangér handlingerne på værktøjslinjen

  1. Vælg handlingen der skal flyttes i listen til højre Valgte handlinger.

  2. Klik på op- eller ned-pilen til højre for denne liste.

    Det valgte punkt vil blive flyttet op eller ned på listen af Valgte handlinger.

Definition af hvornår indhold skal ændres

Opdatering af indholdet i Filvælger-vinduet tager tid og ressourcer, især når der skiftes til en anden mappe. Derfor er Filvælgeren som standard sat op på en sådan måde at dens indhold kun ændres når der bedes om det, dvs. når du vælger en anden mappe eller når du eksplicit ønsker at opdatere dens indhold.

Bemærk

Klik på Genindlæs-knappen i værktøjslinjen for at opdatere indholdet af Filvælgeren. Denne værktøjslinjeknap er imidlertid ikke til stede som standard. Du skal først indsætte den der.

Du kan indstille Filvælgeren til at reflektere visse ændringer i dit arbejde med det samme. Indstillingerne i Auto-synkronisering-gruppen af indstillingsdialoge er ansvarlige for dette.

Når et dokument bliver aktivt

Hvis du afkrydser dette felt, vil indholdet i Filvælger-vinduet blive opdateret hver gang du går til et andet allerede åbent dokument, f.eks. når du klikker på det tilsvarende redigeringsvindue i IDEAl-tilstand. Om nødvendigt vil Filbælgeren skifte til mappen som filen tilhører og opdatere visningen til at vise det egentlige indhold der.

Når et dokument åbnes

Hvis du afkrydser dette felt, vil indholdet i Filvælger-vinduet blive opdateret hver gang et dokument bliver åbnet, f.eks. med Fil->Åbn-menuen. Om nødvendigt vil Filbælgeren skifte til mappen som filen tilhører og opdatere visningen til at vise det egentlige indhold der.

Når en filvælger bliver synlig

Hvis du afkrydser dette felt, vil indholdet i Filvælger-vinduet blive opdateret når den bliver synlig igen. Om nødvendigt vil Filbælgeren skifte til mappen som filen tilhører og opdatere visningen til at vise det egentlige indhold der.

Du kan frit kombinere disse indstillinger for at skræddersy aktualiseringsopførslen af Filvælgeren efter din smag.

Kontrol af historikken for kombinationsfelterne

Der er to kombinationsfelter foroven og forneden i Filvælgerens indholdsvindue som kontrollerer amppen der skal vises (øverste kombinationsfelt) og filtrene der skal anvendes på filvisningen (nederste kombinationsfelt). En historik af de mest nylige indstillinger beholdes i indtastningsfeltet for hvert kombinationsfelt. Du kan indstille antallet af historik-indgange som følger.

Husk steder

Indtast det maksimale antal mappevalg det øverste kombinationsfelt skal huske.

Husk filtre

Indtast det maksimale antal filterdefinitioner det nederste kombinationsfelt skal huske.

Kontrol af hvad der skal huskes mellem sessioner

Som standard er Filvælgeren sat op så den viser den sidste session igen ved næste opstart af KDevelop. Du kan ændre denne opførsel i Session-indstillingsgruppen.

Bemærk

Hvis KDevelop blev automatisk genstartet af KDE's sessionhåndtering vil ændringer af disse indstillinger ingen virkning have. I dette tilfælde vil sted- og filterindstillinger fra den sidste KDE-session altid blive genoprettet.

Genopret sted

Fjern mærket fra afkrydsningsfeltet hvis du ikke ønsker at det viste sted skal huskes mellem sessioner.

Bemærk

Hvis du valgte en af opdatér automatisk indstillingerne vil det viste sted muligvis blive ændret automatisk uanset hvad der er blevet husket fra nylige sessioner.

Genopret filtre

Fjern mærket fra afkrydsningsfeltet hvis du ikke ønsker at de anvendte filtre skal huskes mellem sessioner.

Indstilling af Ny fil-guide

(... endnu ikke skrevet ...)