Kapitel 2. Det grundlæggende

Indholdsfortegnelse

Log på og af
Grafisk login
Log på via kommandolinjen
Log af
Få hjælp
Brugervejledninger
Konteksthjælp og “Hvad er dette?”-hjælp
Postlister, nyhedsgrupper og IRC
Flere ressourcer
Hvordan man arbejder med vinduer
Grundlæggende vindueshåndtering
Avanceret vinduehåndtering
Brug af flere desktoppe
Filhåndteringen
Indledning
Mapper
Navigeringspaneler (også kaldet “Sidelinjen”)
Ikoner
Link og genveje
Affald

Desktoppen er blot et navn for det skærmlayout du ser når KDE er startet. Det ser nogenlunde sådan ud (der kan være forskelle sammenlignet med dit eget system, men de overordnede træk burde være ens):


Et standard desktoplayout

Lad os tage et kig på de vigtigste dele:

Log på og af

Philip Rodrigues

Grundlæggende om KDM & startkde

Der er to metoder til at logge på KDE: grafisk login eller via kommandolinjen. Vi tager et hurtigt kig på dem begge:

Grafisk login

Hvis du ser et skærmbillede i stil med nedenstående når du starter din computer, så er du klar til at logge på via grafisk login. Du skal blot indtaste dit brugernavn og kodeord i tekstboksene. Dit kodeord bliver ikke vist når du indtaster det; det bliver sikkert vist som stjerner. Når du har indtastet dine oplysninger, klikker du på Start! og KDE starter op. KDE's splash-skærm fremkommer og holder dig orienteret om fremgangen i KDE's opstart, og når den er færdig, er KDE klar til brug.

Log på via kommandolinjen

Hvis du foretrækker at bruge kommandolinjen, kan du logge på KDE med kommandoen startx. Tilføj linjen startkde til filen .xinitrc i din hjemmemappe (opret den hvis den ikke eksisterer), gem filen, og kør så startx. KDE bør starte op som hvis du havde logget på via grafisk login.

Log af

Når du er færdig med at bruge KDE, bør du logge af indtil næste gang. Den nemmeste måde at gøre dette på er ved at klikke på K-menu i nederste venstre hjørne af skærmen og så vælge punktet Log af. En dialog med teksten Afslut session for brugernavn fremkommer. Klik på Log af for at bekræfte at du ønsker at logge af. Hvis du skifter mening og beslutter dig for at fortsætte med at bruge KDE, så klik på Annullér.

Relaterede oplysninger

  • kdm-håndbogen har oplysninger om brug og opsætning af KDE's grafiske loginhåndtering. Du kan læse den i KHelpCenter eller ved at skrive help:/kdm i Konquerors Sted-linje.