Identiteter-side

Du kan finde en hurtig introduktion til Identiteter-siden på Hvordan kommer man i gang-afsnittet.

Denne side lader dig oprette én eller flere Identiteter, dvs. kombinationer af navn, e-mailadresser og andre indstillinger. For eksempel kan du lave en identitet til forretningskommunikation og én til personlig kommunikation. Hvis du har mere end én e-mailadresse, kan du lave én identitet pr adresse. Du vil så kunne vælge en identitet på en pr-brev basis.

Denne side består af en liste af identiteter og knapper til at håndtere dem. Identiteter-listen vil altid vise mindst en identitet, som så er Standard-identiteten.

For at tilføje en ny identitet til identitetslisten, klikker du på Ny.... Ny identitet-dialogen vil så komme frem.

Ny identitet-dialogen

Du skal indtaste navnet på den nye identitet i Ny identitet-redigeringsfeltet. Dette vil så være det navnder bliver vist i identitetslisten.

Du kan vælge hvordan den nye identitet skal initialiseres ved at afkrydse en af de tre radioknapper i midten af dialogen:

Med tomme felter

Alle felter for den nye identitet bliver ryddet eller præsat med standardværdier.

Brug kontrolcenter-opsætning

Bruger opsætningen i Kontrolcentrets standard e-mail-profil (du kan ændre den under Internet & Netværk->E-mail i Kontrolcentret).

Duplikér eksisterende identitet

Kopierer alle felter fra en eksisterende identitet. Du kan vælge hvilken identitet du vil kopiere fra ved at vælge den tilsvarende indgang i Eksisterende identiteter-popop'en.

Generelt

Generel-fanebladet lader dig angive nogle basale indstillinger for den identitet du har valgt lige nu.

Dit navn

Indtast dit fulde navn her (også af og til kaldet visningsnavnet). Selvom dette felt ikke egentlig behøver at blive udfyldt, anbefales det at indtaste den rigtige værdi her.

Organisation

Indtast din organisation her. Dette felt er frivilligt.

E-mail-adresse

Indtast din e-mail-adresse her, dvs. noget i retning af per@smed.dk.

Eksempel 4.1. Eksempel

Så hvis din adresse er Per Smed <per@smed.dk>, skal du indtaste Per Smed i Dit navn-feltet og per@smed.dk i E-mail-adresse-feltet.

Kryptering

Kryptografi-fanebladet tillader dig at angive OpenPGP- og S/MIME-nøgler knyttet vtiol denne identitet, og også at vælge det foretrukne (kryptografiske) beskedformat der skal bruges.

OpenPGP underskriftsnøgle

Her kan du vælge den nøgle der skal bruges når OpenPGP-breve skal underskrives med denne identitet i kraft.

For kortheds skyld, er det kun den korte nøgle-id af udvalgte nøgler der vises. Svævning af musen over nøglelisten vil vise mere information i et værktøjsvink.

For at rydde etiketten tryk på Ryd-knappen.

Fpr at ændre den valgte nøgle trykkes på Ændr...-knappen. En dialog med en liste af alle hemmelige OpenPGP-nøgler vil blive vist der tillader dig at vælge den der skal bruges.

OpenPGP krypteringsnøgle

Her kan du vælge den nøgle der skal åbne OpenPGP-krypterede breve til denne identitet og Indkod altid til dig selv som er slået til. Denne nøgle bruges også til Vedlæg->Vedlæg min offentlige nøgle funktionen af Brevskriveren.

For at ændre den valgte nøgle trykkes på Ændr...-knappen. En dialog med en liste af alle hemmelige OpenPGP-nøgler i din nøglering vil blive vist der tillader dig at vælge den der skal bruges.

Du kan rydde listen af nøgler og få mere information om dem på samme måde som beskrevet for OpenPGP underskriftsnøgle .

S/MIME underskriftscertifikat

Her kan du vælge certifikatet der skal bruges når S/MIME-breve underskrives med denne identitet i kraft.

For at ændre det valgte certifikat, tryk på Ændr...-kanppen. En dialog med en liste af alle hemmelige S/MIME-underskriftcertifikater vil så blive vist der tillader dig at vælge den der skal bruges.

Du kan rydde listen af certifikater og få mere information om dem på samme måde som beskrevet for OpenPGP underskriftsnøgle .

S/MIME krypteringscertifikat

Her kan du vælge certifikatet der skal bruges når S/MIME-breve underskrives med denne identitet og Indkod altid til dig selv eri kraft.

For at ændre det valgte certifikat, tryk på Ændr...-kanppen. En dialog med en liste af alle S/MIME-krypoteringscertifikater fundet i din lokale nøglekasse vil så blive vist, der tillader dig at vælge den der skal bruges.

Du kan rydde listen af certifikater og få mere information om dem på samme måde som beskrevet for OpenPGP underskriftsnøgle .

Foretrukket kryptobesked-format

Her kan du vælge hvilet kryptografisk beskedformat der skal bruges som standard med denne identitet.

Du kan enten vælge en vilkårlig af de fire formater understøtte af KMail eller efterlade valget på den anbefalede standardindstilling af Enhver, som vil vælge et passende format baseret på modtageren af brevet, eller måske endda kunne gå så vidt som at lave to kopier af brevet, en S/MIME-underskrevet og/eller krypteret, den anden OpenPGP-underskrevet og/eller krypteret.

Avanceret

Avanceret-fanebladet lader dig angive nogle sjældent brugte eller i øvrigt specialiserede indstillinger for den valgte identitet.

Svar-Til-adresse

Indtaste adressen som svarene på dine breve skal sendes til. Udfyld kun dette felt hvis denne adresse er anderledes end din almindelige adresse (angivet ved brug af Navn og E-mailadresse under Generelt tab), idet svar som standard sendes til afsenderens adresse alligevel.

Bemærk

Dette felt er kun nyttigt hvis du ønsker at svar på din post skal gå et andet sted hen end din almindelige e-mailadresse, f.eks. hvis du bruger denne identitet til at sende breve fra en e-mailadresse der ikke kan modtage breve. Bemærk at nogle postlister overskriver dette felt med deres postadresser for at sikre sig at svar går til listen i stedet for de enkelte individer. Så nytten af dette felt er yderst begrænset og det skal kun bruges i sjældne tilfælde.

BCC-adresse

Man kan vælge at angive en adresse hvortil blinde kopier af dine breve skal sendes. Bemærk at en BCC kun sendes til denne adresse når Vis->BCC er aktiveret mens brevet skrives. Hvis du ønsker at sende en BCC uanset denne indstilling, skal du kigge på Hoveddele-fanebladet i Brevskriver-siden.

Sendt-post-mappe

Vælg den mappe hvortil breve skal arkiveres efter de er blevet sendt ved brug af denne identitet. IMAP-brugere bør overveje at ændre dette til en IMAP-mappe, så deres sendte post opbevares på en server i stedet for at blive opbevaret i en lokal mappe. På denne måde er der adgang til disse breve fra et andet sted.

Vink

Du kan udøve mere finkornet kontrol over hvor du vil gemme sendte breve ved at oprette et tilsvarende brevfilter som bliver anvendt på udgående breve.

Kladdemappen

Vælg den mappe hvortil kladder skal arkiveres efter de er blevet sendt ved brug af denne identitet. IMAP-brugere bør overveje at ændre dette til en IMAP-mappe, så deres sendte post opbevares på en server i stedet for at blive opbevaret i en lokal mappe. På denne måde er det nemt at fortsætte arbejdet med kladderne fra et andet sted.

Speciel overførsel

Vælg eller indtast en alternativ SMTP-server der skal bruges når du sender breve ved brug af denne identitet.

Bemærk

Du må først indstille udgående postservere, før du kan vælge dem fra listen. Du kan gøre dette på Sende-fanebladet under Konti-siden.

Underskrift

Dette faneblad tillader dig at angive en underskrift (som sommetider kaldes en “fodnote” eller “bemærkning”) der vil blive sat i bunden af hvert brev der sendes ved brug af denne identitet.

Bemærk

Denne type underskrift har intet at gøre med de (digitale) signaturer for hvilke du kan vælge de nøgler der skal bruges i Kryptografi-fanebladet. Det er blot et dårligt udtryk at kalde dette en underskrift, men da udtrykket allerede er i brug alle andre steder, beholder vi denne notation. Husk blot altid på at disse underskrifter og digitale signaturer er to fuldstændigt forskellige ting.

Afkryds Aktivér underskrift-valget hvis du ønsker at blive i stand til at vedlægge underskriften når du bruger denne identitet For automatisk at vedlægge den til hvert nyt brev, må du også vælge Vedlæg underskrift automatisk i Brevskriverens indstillingsside.

KMail kan få fat på underskriftteksten fra forskellige kilder. Den traditionelle måde på Unix er at læse teksten fra en fil der hedder .signature i din hjemmemappe. Denne fil kan deles mellem adskillige programmer, så du får samme underskrift uanset hvilket postprogram du bruger.

For at læse teksten fra en tekstfil vælger du Få underskrifttekst fra fil. Indtast filnavnet i Angiv fil-redigeringsfeltet eller tryk på knappen til højre for at gennemsøge dit filsystem. Hvis du ønsker at redigere filen, så tryk på Redigér fil-knappen.

KMail kan også læse underskriftteksten fra uddata fra en kommando. Du kan derfor bruge programmer såsom fortune til at lave en ny underskrifttekst for hvert brev. Alt der kommer ud fra programmets udskrift til stdout bliver indfanget og brugt som underskriftstekst.

For at læse teksten fra uddata fra en kommando skal du vælge Få underskrifttekst fra uddata fra en kommando. Indtast kommandoen (helst med fuld sti) i Angiv kommando-redigeringsfeltet.

Som en tredje mulighed, kan du indtaste underskriftsteksten direkte i KMail's indstillingsdialog. For at gøre dette skal du vælge Få underskriftstekst fra inddatfelt nedenfor og indtaste teksten i det tekstfelt der kommer frem.

Bemærk

På internettet er underskrifter pr konvention adskilt fra brødteksten med en linje der kun indeholder tre tegn “-- ” (bindestreg, bindestreg, mellemrum). KMail vil automatisk indsætte underskriftsteksten med denne linje hvis den ikke allerede er tilstede i underskriftsfilens tekst.

Hvis du ikke ønsker at adskilleren skal blive indsat automatisk af KMail, så tilføj den simpelthen selv til underskriftsteksten.