Udtryk

Mike McBride

Oversætter: Erik Kjær Pedersen

Udtryk er en genvej til at indsætte almindelige fraser i et dokument. Når et udtryk er valgt, bliver teksten automatisk sat ind i KWord.

Bemærk

Udtryk er forskellige fra variable. Udtryk indsættes som almindelig tekst og kan kun ændres senere ved at redigere teksten manuelt. Variable indsætter en pladsholder i dokumentet, som senere kan opdateres automatisk.

Brug af udtryk

Det kunne ikke være nemmere at bruge et udtryk.

Placér markøren, hvor du vil have udtrykket indsat, og vælg Indsæt->Udtryk i menulinjen. Det giver dig en undermenu med grupper af udtryk. Vælg den gruppe der passer dit udtryk. Det vil give dig en liste med udtryk at vælge imellem. Vælg det rigtige.

Når det er valgt, bliver udtrykket indsat ved markøren.

Tilføj, ændr og slet udtryksgrupper og udtryk

Udtryk tilføjes ved at vælge Værktøjer->Redigér personlige udtryk... fra menulinjen. Dette åbner et nyt vindue.



Listen til venstre viser dig alle tilgængelige grupper (Ansatte og Notater i eksemplet ovenfor). Notater er den valgte gruppe.

Tilføj ny gruppe

Du skal oprette en ny gruppe første gang, du vil tilføje et nyt udtryk. KWord tillader ikke brugeren at redigere eller slette allerede definerede udtryk. Opret en ny gruppe ved at klikke på Ny neden for gruppelisten. En ny gruppe med navnet Ny gruppe oprettes. Du kan ændre navnet på den nye gruppe ved at klikke på den nye gruppe i gruppelisten til venstre og dernæst redigere tekstenfeltet til højre, navngivet Gruppenavn:.

Ændr en gruppes navn

For at ændre navnet på en gruppe, skal du blot klikke på gruppen i listen i venstre side af dialogen. Indtast det nye navn i Gruppenavn:-tekstfeltet..

Slet en gruppe

For at slette en gruppe, skal du blot klikke på gruppen i venstre side af dialogen.

Advarsel

Vær sikker på at du har valgt den rigtige gruppe, inden du klikker på Slet-knappen. KWord vil ikke give dig mulighed for at gendanne gruppen, hvis den slettes ved en fejl.

Klik på Slet-knappen neden for gruppelisten. Gruppen og alle dens udtryk slettes øjeblikkeligt.

Bemærk

Sletning af et udtryk vha denne dialog vil ikke slette udtrykket fra dine dokumenter. Det vil kun fjerne udtrykket fra menuerne.

Tilføj nyt udtryk til en gruppe

Dialogens venstre side lister alle tilgængelige grupper. Vælg den gruppe du ønsker dit udtryk tilføjet til ved at klikke med venstre museknap på gruppens navn. Dialogens højre liste, navngivet Udtryk, lister alle disse udtryk i denne gruppe.

Klik på Ny neden for udtrykslisten for at tilføje et udtryk.

Et nyt udtryk som hedder tomt laves. Indtast det nye udtryk i tekstfeltet under listen med udtryk.

Redigér et udtryk i en gruppe.

Dialogens venstre side lister alle tilgængelige grupper. Vælg den gruppe der indeholder dine udtryk ved at klikke med venstre museknap på gruppens navn. Dialogens højre liste, navngivet Udtryk, lister alle disse udtryk i denne gruppe.

Klik på det udtryk du ønsker redigeret i udtrykslisten til højre.

Klik i tekstfeltet neden for udtrykslisten. Du kan nu redigere dit udtryk i tekstfeltet nedenfor listen af udtryk.

Klik O.k. når du er færdig med at tilføje nye udtryk.

Slet et udtryk.

Klik på gruppen i listens venstre side af dialogen for at slette et udtryk. Dette viser en liste over udtryk tilhørende gruppen til højre, navngivet Udtryk.

vælg det udtryk du vil slette med et enkelt klik på venstre museknap.

Advarsel

Vær sikker på at du har valgt det rigtige udtryk, inden du klikker på Slet-knappen. KWord vil ikke give dig mulighed for at gendanne udtrykket, hvis det slettes ved en fejl.

Klik på Slet-knappen neden for udtrykslisten. Udtrykket slettes øjeblikkeligt.

Bemærk

Sletning af et udtryk vha denne dialog vil ikke slette udtrykket fra dine dokumenter. Det vil kun fjerne udtrykket fra menuerne.

Klik O.k. når du er færdig med dine ændringer.