Dokumentvariabler

Mike McBride

Oversætter: Erik Kjær Pedersen

En variabel er en enkel måde at lade KWord ændre dokumentet på en meget specifik måde for at reflektere dokumentets eller rapportens foranderlige natur.

En variabel kan være et tal (såsom et sidenummer, det totale antal sider i dokumentet, osv.), et udvalg af ord (kundens navn, produktnavnet, dokumentets filnavn, osv.) en dato, et tidspunkt, eller næsten hvad du vil.

Når en variabel er defineret, tilføjes en pladsholder til dokumentet. KWord erstatter pladsholderen med værdien som variablen har hver gang pladsholderen bruges.

Variabler kan enten være faste (hvilket betyder at når de er tilføjet, så ændres deres værdier ikke), eller variable (når pladsholderen opdateres af KWord for at svare til variablens nuværende værdi).

Dette kapitel indledes med nogle eksempel på variabler som ofte bruges (dato, tid, og sidenummer), og gennemgår derefter de tilbageværende variabler som er tilgængelige. Tilsidst beskrives hvordan egne variabler kan laves i dokument.

Dato og tid

Mange breve, rapporter og dokumenter indeholder information om den dato og det tidspunkt de svarer til. Dato- og tidsinformation kan angive hvornår dokumentet oprettedes (hvilket forbliver fast så længe dokumentet findes), eller også kan dato og tid angive den seneste ændring (hvilket ændres for hver dag som går).

KWord tillader både faste og variable datoer og tider i dokumentet.

Indsæt dato

For at indsætte en dato i dokumentet, placeres markøren blot i tekstfeltet hvor datoen skal tilføjes og vælg Indsæt->Variabel->Dato i menulinjen. Dette viser adskillige muligheder. For at indsætte dagens dato vælges en af to miligheder Denne dato (fast) og Denne dato (variabel).

Denne dato (fast)

At vælge dette indsætter dagens dato ved markørens nuværende position. Datoen bestemmes ved at læse af maskinens ur. Når det er indtaste, bliver værdien ikke ændret, også selvom KWord blive bedt om at opdatere dokumentvariablerne.

Dette er ideelt for datoer hvor dokumentet blev oprettet, eller når data fra dagens arbejde tilføjes til en rapport. Sammenlign dette med Denne dato (variabel).

Denne dato (variabel)

Valg af dette indsætter dagens dato ved markørens nuværende position. Datoen bestemmes ved at læse maskinens ur. Værdien ændres når KWord bliver bedt om at opdatere dokumentvariablerne.

Dette er ideelt for alle steder i dokumentet hvor dagens dato altid skal være. Sammenlign dette med Denne dato (fast).

Når datoen er valgt, vises en dialog.



Det øverste dropned-felt afgør variablens layout. Du kan vælge:

Lokalt datoformat

Dette indsætter datoen med formatet som angives i kontrolcentret.

For at vælge dette, skal du blot sikre dig at det øverste dropned-felt siger Lokalt datoformat. En forhåndsvisning af datoen ses under afkrydsningsfeltet O.k.. Hvis du er tilfreds, klik så på O.k.

Præformaterede datostrenge

KWord levereres med 19 fordefinerede datostrenge. Disse fordefinerede strenge er alt der behøves i det fleste tilfælde. Vælg blot den fordefinerede streng i det øverste dropned-felt. En forhåndsvisning af datoen ses under afkrydsningsfeltet O.k.. Hvis du er tilfreds, klik så på O.k.

Egen streng

Hvis et passende format for datoen ikke kan findes, er det muligt at oprette egne datoformatstrenge.

En datoformatstreng består af en liste med bogstaver og tal som følger særlige regler (som beskrives nedenfor) for at oprette den fuldstændige datoen.

Datoformatstrengen består af pladsholdere og afgrænsere. Pladsholderne defineres i følgende tre tabeller.

Dage

Pladsholdere for dagdddddddddd
Eksempel606torTorsdag

Måneder

Pladsholdere for månedMMMMMMMMMM
Eksempel303Marmarts

År

Pladsholdere for åryyyyyy
Eksempel022002

Kombinér blot pladsholdererne med almindelig tekst (afgrænsere) for at oprette fuldstændige datostrenge.

For eksempel:

MM/dd/yyyy” oversættes til 01/06/2004

og

MMMM d, yyyy” bliver Januar 6, 2002

Bemærk at kun pladsholdererne ændres. Mellemrum, kommategn, bindestreg og anden tekst forbliver uforandret.

Bemærk

Det er vigtigt at huske at pladsholdererne er versalfølsome. “DD” er ikke en pladsholder, kun “dd”.

For at oprette en egen datostreng, markeres afkrydsningsfeltet Egen.

Skriv nu pladsholdere og afgrænsere i det øverste dropned-felt. Alternativt kan formatet vælges i dropned-feltet Indsæt:, og pladsholderen indsættes i datoformatstrengen ved markørens position.

Der er et spinfelt som hedder Korrigér i dage. Du kan bruge dette til at justere datoen opad eller nedad en eller flere dage fra nuværende dato.

En forhåndsvisning af nuværende datostreng ses over knappen O.k. Klik på O.k. når datoformatstrengen er rigtig for at indsætte variablen i dokumentet.

Vink

Så snart en dato er indsat i dokumentet, kan den omformateres til en anden layout og ændres mellem fast og variabel dato. Klik blot en gang med højre museknap på datoen. En lille menu vises. Vælg Ændr variabel til, så vises en undermenu. Vælg ny variabel eller layout i menuen, så opdateres variablen med det samme.

Indsæt tidspunkt

For at indsætte tiden i dokumentet, placeres markøren i tekstfeltet hvor tiden skal tilføjes og vælg Indsæt->Variabel->Tid i menulinjen. Dette viser to punkter: Nuværende tid (fast) og Nuværende tid (variabel).

Nuværende tid (fast)

Valg af dette indsætter det tidspunktet ved markørens nuværende position. Tiden bestemmes ved at læse af maskinens ur. Når det er skrevet ind, bliver værdien ikke ændret, selv ikke hvis KWord bliver bedt om at opdatere dokumentvariablerne.

Dette er ideelt til tidsstempling. Sammenlign dette med Nuværende tid (variabel).

Nuværende tid (variabel)

Valg af dette indsætter tiden ved markørens nuværende position. Tiden bestemmes ved at læse maskinens ur. Værdien ændres når KWord bliver bedt om at opdatere dokumentvariablerne.

Dette er ideelt for alle steder i dokumentet hvor den nuværende tid altid skal være. Sammenlign dette med Nuværende tid (fast).

Dette viser en dialog.



Det øverste dropned-felt afgør variablens layout. Du kan vælge:

Lokalt format

Dette indsætter tiden med formatet som angives i kontrolcentret.

For at vælge dette, sørg blot for at det øverste dropned-felt lyder Lokalt format. En forhåndsvisning af nuværende tidstreng ses over knappen O.k. Hvis du er tilfreds, så klik på O.k.

Præformaterede tidsstrenge

KWord levereres med 6 fordefinerede tidsstrenge. Disse fordefinerede strenge er alt som behøves i de fleste tilfælde. Vælg blot den fordefinerede streng i det øverste dropned-felt. En forhåndsvisning af tidsformatet ses over knappen O.k. Hvis du er tilfreds, så klik på O.k.

Egen streng

Hvis et passende format ikke kan findes, er det muligt at oprette egne formatstrenge.

En tidsformatstreng består af en liste med bogstaver og tal som følger særlige regler (som beskrives nedenfor) for at oprette den fuldstændige tid.

Tidsformatstrengen består af pladsholdere og afgrænsere. Pladsholdererne defineres i følgende fem tabeller.

Timer

Pladsholdere for timerhhh
Eksempel606

Minutter

Pladsholdere for minuttermmm
Eksempel303

Sekunder

Pladsholdere for sekundersss
Eksempel202

Millisekunder

Pladsholdere for millisekunderzzz
Eksempel022

Sekunder

Pladsholdere for AM/PMapAP
EksempelamAM

Kombinér blot pladsholderne med almindelig tekst (afgrænsere) for at oprette fuldstændige tidsstrenge.

For eksempel:

hh:mm:ss” bliver 06:23:13

og

h:mm ap” bliver 6:23 fm

Bemærk at kun pladsholderne ændres. Mellemrum, kommategn og anden tekst forbliver uforandret.

Bemærk

Det er vigtigt at huske pladsholderne er versalfølsome. “HH” er ikke en pladsholder, kun “hh”.

For at oprette en egen tidsstreng, markeres afkrydsningsfeltet Egen.

Indtast pladsholdere og afgrænsere i det øverste dropned-felt. Alternativt kan formatet vælges i dropned-feltet Indsæt:, og pladsholderen indsættes i tidsformatstrengen ved markørens position.

En forhåndsvisning af nuværende tidsstreng ses under afkrydsningsfeltet Egen. Klik på O.k. når tidsformatstrengen er rigtig for at indsætte variablen i dokumentet.

En forhåndsvisning af nuværende tidsstreng ses under afkrydsningsfeltet Egen. Klik på O.k. når tidsformatstrengen er rigtig for at indsætte variablen i dokumentet.

Vink

Så snart tiden er indsat i dokumentet, kan den omformateres til en anden layout og ændres mellem fast og variabel tid. Klik blot en gang med højre museknap på tiden i dokumentet. En lille menu vises. Vælg Ændr variabel til, så vises en undermenu. Vælg ny variabel eller layout i menuen, så opdateres variablen med det samme.

Sidenummerering

Det er nemt at tilføje sidenumre i KWord.

Der er fem variabler som har med sidenumre at gøre: Sidenummer, Antal sider, Kapiteloverskrift, Næste side og Foregående side.

For at indsætte sidenummeret for den nuværende side, placeres markøren hvor du vil have sidenummeret og vælg Indsæt->Variabel->Side->Sidenummer i menulinjen. Sidenummeret indsættes ved markørens nuværende position.

For at indsætte totalt antal sider, placeres markøren hvor du vil have variablen og vælg Indsæt->Variabel->Side->Antal sider i menulinjen. Det totale antal sider indsættes.

For at indsætte kapiteloverskriften, placeres markøren hvor du vil have variablen og Indsæt->Variabel->Side->Kapiteloverskrift vælges i menulinjen. Kapiteloverskriften indsættes så.

Ved at vælge Indsæt->Variabel->Side->Næste side i menulinjen, indsættes en reference til sidenummeret efter nuværende side vil blive indsat ved markørens nuværende position.

På lignende måde, ved at vælge Indsæt->Variabel->Side->Foregående side i menulinjen, indsættes en reference til sidenummeret før nuværende side vil blive indsat ved markørens nuværende position.

Bemærk

Sidenumre opdateres dynamisk mens dokumentet redigeres.

Vink

Det er ofte bedst at placere sidenummer i sidhoved eller sidefod. Dette sikrer at hver side har et sidenummer på et passende sted.

Sektionstitel

Du kan indsætte kapiteloverskrifter hvor som helst i dokumentet ved at vælge Indsæt->Variabel->Side->Kapiteloverskrift i menulinjen.

KWord afgør kapiteloverskriften ved at begynde at søge øverst på den nuværende side. Den første paragraf med stilen Hoved 1 er kapiteloverskriften. Hvis der ikke er nogle paragraffer på den nuværende side, så udfører KWord samme søgning på tidligere sider, indtil en kapiteloverskrift findes.

Andre variabler

KWord sørger for andre ofte bruge variabler som du måtte finde nyttige. Dette sæt variabler er dokumentspecifikke. Du kan indsætte disse variabler ved at vælge Indsæt->Variabel->Dokumentinformation i menulinjen. Dette viser en liste med variabler. Variablerne beskrives nedenfor.

VariabelEksempelDetaljer
ForfatternavnPer SmedNavnet på forfatteren som angivet i Dokument information feltet.
ByAlbertslundByen som angivet i feltet Dokumentinformation.
FirmaKDEFirmaets navn som angivet i feltet Dokumentinformation.
LandDanmarkLandets navn som angivet i feltet Dokumentinformation.
Dato da filen oprettedesHvilket som helst datoformatDato da dette dokument blev oprettet.
Dato da filen ændredesHvilket som helst datoformatDato da dette dokument blev redigeret.
Dato for seneste udskriftHvilket som helst datoformatDato da dette dokumentet sidst blev udskrevet.
Mappenavn/home/per/kwordDette er mappenavnet for dokumentet. Filnavnet indgår ikke i mappenavn-variablen.
Mappe og filnavn/home/per/kword/Resume.kwdMappen og filnavnet for den nuværende fil.
DokumentresuméDette er et aktuelt resumé.Sammendraget af dokumentet som angivet i feltet Dokumentinformation.
DokumentnøgleordResumé, job, ansøgningDokumentets nøgleord som angivet i feltet Dokumentinformation.
Dokumentets emneMit resumé.Dokumentets emnelinje som angivet i feltet Dokumentinformation.
DokumenttitelMit resuméDokumentets titel som angivet i feltet Dokumentinformation.
E-mailper@kde.orgE-mail-adressen for forfatteren som angivet i feltet Dokumentinformation.
FaxHvilket som helst gyldigt telefonnummerTelefaxnummeret som angivet i feltet Dokumentinformation.
FilnavnResume.kwdFilens fuldstændige navn.
Filnavn uden filendelseGenoptagFilnavnet uden endelse (oftest .kwd).
InitialerJCUInitialerne som angivet under forfatter i feltet Dokumentinformation.
PostnummerHvilket som helst gyldigt postnummeretPostnummeret som angives i feltet Dokumentinformation.
GadeNørregade 9Gadeadressen som angivet i feltet Dokumentinformation.
Telefon (arbejde)Hvilket som helst gyldigt telefonnummerTelefonnummeret som angivet i feltet Dokumentinformation.
Telefon (privat)Hvilket som helst gyldigt telefonnummerTelefonnummeret som angivet i feltet Dokumentinformation.
TitelDirektør for informationssystemetTitlen som angivet under forfatter i feltet Dokumentinformation.

Desuden er der talrige variabler i undermenuen Statistik til at indsætte antal ord, linjer, rammer, osv. Variablerne skulle være selvforklarende.

Bemærk

Ikke initierede variabler ses som <ingen>, indtil du definerer deres værdi i feltet Dokumentinformation.

Egne variabler

KWord har mange fordefinerede variabler. Du kan dog støde på dokumenter hvor det ville være rart at definere egne variabler for dokumentet.

Du kan oprette et ubegrænset antal variabler for hvert dokument, ved brug af egne variabler.

Opret en ny egen variabel

For at oprette en ny egen variabel, placeres markøren på stedet i dokumentet hvor den nye variabel skal tilføjes.

Vælg Indsæt->Variabel->Egen->Ny i menulinjen. Det viser en dialog.

Indtast variabelnavnet og dens nuværende værdi i dropned-feltet som kommer frem.

Klik på O.k. for at oprette det nye variabelnavn og indsæt det på markørens nuværende position. Klik på Annullér for at afbryde og ikke oprette en ny variabel.

Det er nu muligt at indsætte denne nye variabel på et hvilket som helst sted i dokumentet.

Redigér værdien for en egen variabel

For at variabler skal være nyttige, skal du kunne give dem en værdi, og let kunne ændre værdien. For at ændre værdien på en variabel:

Vælg Værktøjer->Egne variabler... i menulinjen. Dette viser en dialog.

Hver egen variabel har en linje i denne tabel. Den første søjle er navnet på variablen, og den andre søjle er værdien.

For at ændre værdien på en variabel, klikkes blot i tekstfeltet til højre for variabelnavnet. Indtast den ønskede værdi.

Når alle ændringer er færdige, klikkes blot på O.k. og alle variabler opdateres så.

Indsæt en egen variabel

For at indsætte en ny egen variabel, vælges Indsæt->Variabel->Egen i menulinjen. Den egne variabel er på en liste i undermenuen. Klik på variablens navn så indsætter KWord den, med dens nuværende værdi, på markørens position.

Opdatering af alle variabelværdier

Du kan bede KWord om at alle variabelværdier skal opdateres (for at være sikker på at alle variabler er sat til deres nuværende værdier). Dette er især vigtigt for datoer og tider.

Vælg blot Indsæt->Variabel->Opdatér alle variabler i menulinjen.

Opdatér en dato- eller tidsvariabelværdi

Du kan bede KWord om at opdatere en enkel dato- eller tidsværdi, og lade de øvrige være.

Placér blot markøren på variablen som du vil opdatere, og klik med højre museknap. Vælg Ændr variabel til. En lille menu vises, som angiver flere nye formateringsmuligheder for dato eller tid, og muligheden for enten at ændre dato eller tid til faste eller variable formater. Vælg blot den nye valgmulighed, så opdateres denne variabel.