Indholdsfortegnelse

Mike McBride

Oversætter: Erik Kjær Pedersen

Når man skriver et stort dokument, er det nyttigt at inkludere en indholdsfortegnelse. Dette kan gøres automatisk med KWord.

For at begynde med at lave en indholdsfortegnelse, skal KWord vise hvad der skal med i indholdsfortegnelsen. Den første del af dette kapitel beskriver hvordan man forbereder dokumentet til at generere en akkurat indholdsfortegnelse.

I den anden del af dette afsnit, diskuteres den rent faktiske generering og opdatering af indholdsfortegnelsen.

Den sidste den af dette afsnit, giver gode råd om hvordan man ændrer indholdsfortegnelsens udseende.

Forberedelse af dokumentet

KWord bruge en stilbaseret metode til at lave indgange i indholdsfortegnelsen.

For mere information om stil, se Stil-afsnittet af denne dokumentation.

Til at markere hvert niveau i dokumentet, bruges paragrafstil Overskrift 1, Overskrift 2 og Overskrift 3.

Større emner bør markeres med Overskrift 1-stilen.

Under-overskrifter under Overskrift 1-emner bør markeres med Overskrift 2.

Under-overskrifter under Overskrift 2-emner bør markeres med Overskrift 3.

Når dette er gjort, så gå videre til næste afsnit.

Oprettelse af indholdsfortegnelse

Det er nemt at lave en indholdsfortegnelse. Placér simpelthen markøren i en tekstramme hvor indholdsfortegnelsen skal indsættes.

Vælg Indsæt->Indholdsfortegnelse fra menulinjen.

KWord finder så alle indgange markeret med den passende paragraf-stil, og deres tilhørende sidetal. Den samler det så sammen til en indholdsfortegnelse.

Bemærk

Når først indholdsfortegnelsen er oprettet, vil den forblive uændret indtil KWord bliver bedt om at opdatere den.

For at opdatere indholdsfortegnelsen, klikkes én gang med venstre museknap i denne indholdsfortegnelse. Så vælges Indsæt->Opdatér indholdsfortegnelse fra menulinjen.

KWord vil så erstatte den gamle indholdsfortegnelse med en nyligt opdateret en.

Ændring af indholdsfortegnelsens udseende.

Indholdsfortegnelsens udsende justeres også bed brug af paragraf-stil i KWord.

Indholdfortegnelsens titel formateres med Titel på Title-paragraf-stilen. Alle større emneoverskrifter (de der er markerede med Overskrift 1-stil), bliver nu formateret ved brug af Indhold overskrift 1-paragraf-stilen. Alle under-overskrifter (de der er markeret med Overskrift 2-stilen), bliver så formateret ved brug af Indhold overskrift 2-paragraf-stil. Endelig bliver alle under-under-overskrifter (de der er markeret med Overskrift 3-stil), formateret ved brug af Indhold overskrift 3-paragraf-stil.

Ved ændring af udseendet af disse tre stiler, kan udseendet af indholdsfortegnelsen blive radikalt ændret..