Dokument-link

Mike McBride

Oversætter: Erik Kjær Pedersen

KWord har mulighed for at indsætte internetadresser, e-mail-adresser, steder i det nuværende dokument (bogmærker) og eksterne filsteder med en beskrivelse. Dette bruges oftest til at lave netsider i KWord.

Når den er indsat i dokumentet, vil en descriptor være synlig i KWord, men når den bliver gemt som et net-dokument, bliver den til et hyperlink for det sted der er angivet med adressen.

Indsæt et nyt dokument-link

For at indsætte et dokument-link vælges Indsæt->Link fra menulinjen. Dette får en lille dialog frem.



Ved brug af ikonlinjen til venstre, vælges den link-type du ønsker at indsætte.

I kommentar-feltet, skrives den tekst du ønsker skal være i net-dokumentet (for eksempel: KOffice' hjemmeside).

I adressefeltet skrives internet-adressen, e-mail adressen eller fil-stedet du ønsker kommentaren skal linkes med (for eksempel: http://www.koffice.org)

Klik på O.k..

Bemærk

Som standard viser KWord link understreget (som de fleste browsere). Du kan slå dette til og fra ved at vælge Opsætning->Indstil KWord... fra menulinjen og vælge Diverse-ikonen. Mere information kan findes her.

Åbning af et dokument-link

Du kan bruge et dokument link indefra KWord.

Klik simpelthen én gang på dokument-linket med den højre museknap. En undermenu vil komme frem. Vælg Åbn link.

Et dokument-link til en netside vil åbne et nyt browser-vindue og tage dig direkte til netsiden. Et dokument-link til en e-mail adresse, vil åbne et nyt brevskrivervindue i dit e-mail program. Et dokument-link til en fil vil åbne en passende fremviser eller editor for den filtype.

Kopiér et dokument-link

Du kan bruge et dokument-link i et andet program ved at kopiere det fra et KWord-dokument.

Klik blot én gang på dokument-linket med den højre museknap. En undermenu vil komme frem. Vælg Kopiér link.

Link-adressen er nu blevet indsat i klippebordet. Du kan indsætte dit klippebords indhold i et vilkårligt andet program.

Ændring af et dokument-link

For at ændre detaljerne i et dokument-link klikkes blot én gang på dokument-linket med den højre museknap. En undermenu vil komme frem. Vælg Ændr link....

En dokument-link dialog vil komme frem, med den nuværende opsætning af linket vist frem.



Lav passende ændringer oh klik på O.k. for at lave dine ændringer.

Sletning af et dokument-link

Du kan slette et dokument-link ligesom al anden tekst i dit dokument.

Placér blot musen bagved dokument-linket, og tryk på Backspace.. Alternativt placeres markøren i begyndelsen af dokumentets link og der trykkes på Delete på tastaturet. Så er dokument-linket fuldstændig slettet.

Konvertér et dokumentlink til tekst

Hvis et dokumentlink ikke længere behøves som link, men du vil bevare teksten som findes i linket, klikkes en gang på dokumentlinket med højre museknap. En undermenu vises. Vælg Fjern link.... Den linkede tekst bliver nu til almindelig tekst, og linket fjernes.